Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/01-14   -   Pressemeddelelse

Årsopgørelse - huspriserne og lejlighederne er steget på landsplan

Prisindeksene fra home og Danske Bank - opgjort på faktiske salgspriser - viser den seneste udvikling på boligmarkedet med bolighandler til og med december 2013.
Samtidig opgør tallene udviklingen i huspriser og lejlighedspriser for hele 2013.


Huspriserne steg i december
homes prisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg med 1,0 % fra november til december (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

· Sammenlignet med december sidste år ligger huspriserne nu 1,4 % højere.
· I forhold til toppen i december 2006 ligger priserne i december 21,6 % lavere.
· Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm var i december 1.670.000 kr.

Lejlighedspriserne steg i december
· homes ejerlejlighedsprisindeks steg 0,3 % fra november til december (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tre måneders glidende gennemsnit.
· I Region Hovedstaden faldt priserne med 1,5 % fra november til december, mens priserne i Region Midtjylland steg med 3,8 % fra november til december.
· Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 9,4 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 16,7 % lavere.

---

Kommentarer fra home, relationschef Mads Ellegaard:
"Boligmarkedet sluttede året stærkt af i december. Set over året sluttede priserne med et plus på 1,3 % på landsplan, mens lejlighederne steg 9,4 % - primært drevet af store prisstigninger i hovedstaden og til dels andre større byer."
"Salget gik frem i 2013. I home-kæden har vi i 2013 solgt knap 6 % flere huse, lejligheder og fritidshuse end i 2012. Samtidig steg den samlede værdi af de handlede boliger i 2013 med godt 9 % i forhold til 2012."

"2013 blev klart bedre end 2012, og det ser ud til at de gode takter fortsætter i 2014. Det bliver helt sikkert også et udfordrende år på boligmarkedet, men vi tror, det bliver bedre end 2013. Renten er også det kommende år en kærkommen gave til boligejere og boligkøbere, og der er et stort opsparet behov blandt danskerne for at købe bolig."

"2013 bød også på kortere salgstider end året før. Salgstiden faldt for både huse for ejerlejligheder."

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire