Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-14   -   Pressemeddelelse

home: Red husejere i skybrud til halsen

Ejendomsmæglerkæden home opfordrer stærkt myndigheder og forsikringsselskaber til at finde en løsning, der sikrer boligejere mod oversvømmelser og når oversvømmelsen ER sket

Hvad det vil betyde for salget/værdien af et hus, hvis det ikke kan opnå forsikring pga. af risikoen for eller gentagne oversvømmelser?

Det kan få meget voldsomme konsekvenser for dem, der bor i sådanne boliger, hvis de ikke længere kan opnå en forsikring. Det kan blive fatalt, og det vil være nærmest umuligt at sælge huset.

Hvis huse ikke kan forsikres, så kan man ikke opnå en realkreditbelåning, og så er huset nærmest intet værd i salgsøjemed. Hvis forsikringen kan opretholdes, men stiger i pris på grund af en øget risiko, vil det betyde en lavere salgspris.

Uden forsikring og belåning skal prisen i så fald være så lav, at man selv tør løbe den risiko, der er for tab af værdier. Det vil reelt sige, at ejendommens værdi i bedste fald er værdien af grunden - i værste fald usælgelig.

Der er ingen tvivl om, at flere skybrud i fremtiden og stigning antallet af oversvømmelser vil forstærke effekten.

Er oversvømmelser et samfundsproblem eller et problem for den enkelte husejer?

I home mener vi, at oversvømmelser - og dermed husejere i nød - er et samfundsproblem og ikke et problem for den enkelte boligejer. Klimaforandringer og kloaksystemer, der ikke kan følge med, er ikke noget, som den enkelte husejer er skyld i.

Vi må ikke komme i den situation, at boligejere bliver ladt i stikken uden forsikring og dækning - der skal være et sikkerhedsnet. Boligen er typisk den største investering i danskernes liv. Det er ligeledes så grundlæggende for danskerne, at vi kan forsikre os mod ulykker.

Myndighederne må sikre, at ingen boligejere mister deres forsikring - i en dialog med forsikringsselskaberne.

Hvad betyder det, hvis der bliver indført risikokort for oversvømmelse i forsikringsbranchen og evt. også i forbindelse med boligsalg?

Såkaldte risikokort for oversvømmelse er også i fokus - også disse kan have utilsigtede virkninger. Kortet vil have interesse for køberne - og betyde, at der nok også vil være nogle, der vil fravælger boliger af den grund, selv om de aldrig har været ramt af oversvømmelser tidligere. Færre potentielle købere giver en lavere pris.

Hvis forsikringsbranchen tager såkaldte risikokort i anvendelse i deres prissætning vil en markant højere pris for forsikring også betyde en lavere salgsværdi for boligen.

I den sammenhæng er det helt afgørende, at man bruger kort, der er opdaterede, ekstremt nøjagtige og inddrager flere parametre - som opdateret kloakering, regnvandsbassiner, vandforsinkelse mm. etableret af myndighederne - og ikke kun bruger et topografisk kort, hvor der er en teoretisk risiko for vandstigning.

Endvidere kan den enkelte boligejer have investeret i tiltag på egen ejendom - som højvandslukke, faskiner mm.

Et kort risikerer at stemple boligejere, der reelt aldrig har haft oversvømmelse eller aldrig vil få det, hvis ikke man tænker sig godt om. Men et kort kan være godt til at kortlægge mulige problemer og handling derefter fra myndighedernes side.

I home kalder vi på en hurtig, forebyggende fælles indsats med sikkerhed nu og i fremtiden for boligejerne, så vi ikke får boligområder, der ligger øde som følge af de økonomiske risici, der følger med ejendomskøb i risikozoner.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire