Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-14   -   Pressemeddelelse

Københavnere i ejerlejlighed er blevet 33 mia. kr. rigere på to år

En ejerlejlighed i København er i snit steget 682.000 kr. siden starten af 2012, viser ny opgørelse

Hele 33,3 mia. kr.
Så meget er københavnernes ejerlejligheder steget i værdi på godt to og et halvt år. Siden januar 2012 har lejlighedspriserne nemlig haft kursen støt opad, og priserne ligger nu hele 38 % højere, viser det nyeste prisindeks fra home og Danske Bank med handler til og med august.

Det svarer til, at en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. er steget med 690.000 kr. Fra 1.780.000 kr. til 2.470.000 kr.

Med knap 49.000 ejerlejligheder i privateje* svarer det til, at de samlet set er blevet 33,3 mia. kr. mere værd.

Forklaringen er især, at der er væsentlig flere købere på markedet.
"København er virkelig godt kørende. Vores salg af ejerlejligheder er gået frem med hele 59 % i kommunen i forhold til sidste år," siger Mads Ellegaard, relationschef i home.

Prishoppet betyder, at familier, der skifter lejligheden ud med et hus, lige nu får en rigtig god byttepris, forklarer home.

Men det er langt fra alle, der søger ud i villakvarterene.

"Vi oplever også, at mange familier vælger at skifte til en større lejlighed for at blive i byen. Det ser vi blandt andet i de mange nye projektlejligheder, der lige nu bliver opført i de gamle havneområder, Sydhavn og Nordhavn. Lejlighederne er større, har altan og en god beliggenhed tæt på vandet," siger Mads Ellegaard.

De nye boligområder er med til at trække priserne op, men den vigtigste faktor for fremgangen er flere københavnere.

"En væsentlig drivkraft bag de seneste års stigninger i prisen på københavnske ejerlejligheder skal findes i den generelle befolkningsudvikling i Hovedstaden," skriver regeringen i den seneste økonomiske redegørelse.

Siden 2006 er indbyggertallet i København alene steget med omkring 13 %, hvilket svarer til, at der ved indgangen af 2014 var over 80.000 flere københavnere end i 2006.

Andre opgørelser har vist, at København er en billig hovedstad sammenlignet med eksempelvis Oslo og Stockholm.

I forhold til pristoppen i september 2006 er lejlighedspriserne fortsat knap 12 % lavere.

*Ifølge Danmarks Statistisk er der godt 49.000 ejerlejligheder i Københavns Kommune, der er ejet af privatpersoner. Tallet er brugt til at udregne værdistigningen på 33,3 mia. kr.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire