Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Prisindeks: Lejligheder fortsætter stimen :: Pil op for huse efter fald

Ejerlejlighedspriserne steg i oktober
· homes ejerlejlighedsprisindeks steg 0,4 % fra september til oktober (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

· Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 6,0 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 13,7 % lavere.
· Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm er nu 1.870.000 kr.
· I København steg ejerlejlighedspriserne 1,5 % fra september til oktober. I samme periode faldt priserne i Aarhus med 2,6 %.


Huspriserne steg i oktober
· homes prisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg med 0,3 % fra september til oktober (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
· Sammenlignet med samme tid sidste år ligger huspriserne nu 1,6 % højere.
· I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i oktober 19,9 % lavere.
· Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm var i oktober 1.700.000 kr.

homes kommentarer - relationschef Mads Ellegaard:

Huspriserne stiger igen efter tre måneders fald. De højere priser i oktober stemmer godt overens med, at der er handlet flere boliger, som året er skredet frem.

"Det er på flere måder et lunt efterår, vi har oplevet - det gælder både for termometret i haven og for boligpriserne," siger Mads Ellegaard.

Set over året har salget været støt stigende, og niveauet ligger højt for årstiden, selv om efteråret typisk er OK salgsmåneder.

År til dato er hussalget 11 % højere end i samme periode sidste år. Så den overordnede konklusion er, at det går roligt fremad.

Lejlighederne fortsætter den langvarige stime med stigende priser og går frem med 0,4 %. Hovedstaden - og i særdeleshed København med en stigning på 1,5 % - trækker igen landspriserne frem, mens Aarhus tilsyneladende trækker den modsatte vej med et fald på 2,6 % den seneste måned.

Bag tallene gemmer der sig måske mere et skifte i købernes fokus end et fald i priserne. For vi kan se, at der er handlet forholdsmæssigt flere lejligheder i de billigere postnumre uden for det centrale og dyrere Aarhus C end tidligere på året.

År til dato er lejlighedssalget 33 % højere end i samme periode sidste år.

Der er fremgang i handlerne for alle typer boliger, også sommerhusene, der dog ikke indgår i homes prisindeks, og der er fremgang i alle regioner i forhold til sidste år, når vi ser på boligsalget under et.

År til dato er boligsalget i home 13 % over sidste år.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire