Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/02-15   -   Pressemeddelelse

25 % færre tvangsauktioner - lav rente spiller også ind på 'almindelige' boligsalg

Det er glædeligt, at der er sket et markant fald i antallet af tvangsauktioner. Modsat ser vi fremgang i de 'almindelige handler (13 % i home i 2014).

Den lave rente gør det i højere grad muligt for boligejere, der har en udfordret økonomi, at blive boende. Det smitter både af på omfanget af tvangsauktioner, men det spiller også en rolle for udbuddet af boliger til salg hos ejendomsmæglerne. Fordi flere boligejere får råd til at blive i boligen i stedet for at sælge.

Som sælger skal man ikke nødvendigvis vente - selvom lav rent, lavt udbud og stigende priser umiddelbart kan friste til, at man venter med at sætte til salg for at få den højst tænkelige pris for boligen.

Der er imidlertid en risiko ved at vente. I et marked, hvor der kan komme rentestigninger på sigt, vil vi se, at en del af efterspørgslen kan svinde ind, eller at boligpriserne må justeres ned for at give køberne plads i deres privatøkonomi til at købe den nye bolig.

Der er på efterspørgselssiden tale om et opsparet behov. Mange undlod at flytte under finanskrisen, fordi de ikke følte sig trygge, eller fordi de simpelthen ikke havde økonomien til at flytte. Det opsparede behov får med den rekordlave rente efterspørgsel til at stige. Derfor ser vi fremgang i de 'almindelige' handler nu.

Dem, der vælger at sælge nu vil derfor generelt set opleve, at der er flere handler og købere i markedet end tidligere. Der er dog lokale udsving i både positiv og negativ retning i forhold til denne generelle tendens.

Som køber skal man huske kun at købe det, man har råd til med et fastforrentet lån med afdrag for at sikre sig mod fremtidige rystelser. En stigende rente kan igen få efterspørgslen og priserne til at dale, og det skal man have rum til i sin økonomi."

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire