Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/02-15   -   Pressemeddelelse

Boligpriserne kom flot fra start i 2015

Højere huspriser i starten af 2015. homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 0,7 % fra december sidste år til januar i år (sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

- Sammenlignet med samme tid sidste år ligger huspriserne nu 4,7 % højere.
- I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i januar 17,9 % lavere.
- Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i januar 1.740.000 kr.


Store prisstigninger på ejerlejligheder og markant flere handler i 2014
homes ejerlejlighedsprisindeks steg 1,4 % fra december sidste år til januar i år
(sæsonkorrigeret) - når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende
gennemsnit.

- Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 9,9 %.
- Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 10,2 % lavere.
- Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. er nu 1.950.000 kr.
- I København steg ejerlejlighedspriserne 1,8 % fra december sidste år til januar.
- I samme periode steg priserne i Aarhus med 2,2 %.

KOMMENTARER FRA MADS ELLEGAARD, relationschef i home:

2015 er startet med prisstigninger på både lejligheder og huse. Der er tale om pæne stigninger som er en fortsættelse af det forbedrede boligmarked og de gode tendenser, vi oplevede i 2014, hvor der var fremgang i antal handler og stigende priser i alle regioner i forhold til året før.

"De stigende priser i januar 2015 har fundet sted allerede inden de drastisk faldende renter. Det skal ses i lyset af, den spirende optimisme, der er på boligmarkedet og de renter, der allerede i januar var meget lave," siger Mads Ellegaard, relationschef i home.

Han understreger, at stigningen i priserne på huse er en vigtig temperaturmåler på boligmarkedets tilstand rundt om i landet.
"Lejlighedspriserne giver et indtryk af markedet i storbyerne, hvor Aarhus og København har sammenlagt omkring 80% af landets lejligheder. Husprisernes fremgang viser derimod at de positive tendenser spreder sig, så der ikke blot er tale om en urbaniseringstendens. Det er utroligt positivt." siger Mads Ellegaard.

Der er dog fortsat store lokale udsving i prisudviklingen.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire