Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/04-15   -   Pressemeddelelse

Bundrekord for lejligheder til salg

Lejligheder til salg skraber bunden i de store byer - udbuddet er det laveste i 10 år

Var du på udkig efter en lejlighed tilbage i 2007, havde du næsten 15.000 muligheder. I dag er der kun knap 6.500 lejligheder.

Det er et fald i udbuddet af lejligheder til salg på hele 8.500 lejligheder - eller på 56 % - viser tal fra ejendomsmæglerkæden home og e-nettet, der for Politiken har opgjort udbuddet for hele markedet ved udgangen af marts og sammenlignet med udbuddet i samme måned helt tilbage til 2006, hvor lejlighedspriserne på landsplan toppede,

· I Københavns Kommune er der nu under 1.700 ejerlejligheder til salg mod over 4.600 i 2007 - et fald på 64 %.

· I Aarhus er udbuddet faldet fra 1200 til godt 450 - svarende til 62 %.

· Også i Aalborg og Odense er der helholdsvis 62 % og 61 % færre ejerlejligheder, end da der var flest.

For alle storby-kommuner er udbuddet det laveste set siden 2006 - med undtagelse af København, hvor det var endnu lavere i 2013.

"Lige nu sælger vi ud af 'lageret, fordi vi sælger flere lejligheder, end vi får ind på hylderne, så vi mangler ganske enkelt flere lejligheder til salg," siger Mads Ellegaard, relationschef i home.

Ifølge home er der flere forklaringer på, at udbuddet er faldet markant - og fortsat falder. Det første år efter finanskrisen trak mange sælgere lejligheder af markedet, fordi priser og handler faldt voldsomt. De seneste tre-fire år er lejlighedssalget steget år for år, priserne er gået op, men udbuddet er ikke fulgt med i samme omfang.

KILDE: home og e-nettet, udbud af ejerlejligheder på landsplan, pr. 31. marts hvert år

"Salget er steget markant i år, og de sidste to-tre måneder har overgået vores egne forventninger. Den store joker er renten, der har fået storby-danskerne til at gå på fremvisninger i stor stil, og der er booket 63 % flere fremvisninger via vores hjemmeside," siger Mads Ellegaard og tilføjer:

"Det meget lavere udbud kan give indtryk af, at det er blevet mere svært at få fingrene i den rette lejlighed. Men det billede er ikke entydigt. Vi får fortsat mange lejligheder til salg; de forlader bare forretningen hurtigere og typisk til bedre priser end tidligere."

Det betyder, at salgstiderne er faldet. Derfor er det vigtigt, at lejlighedskøberne er afklarede, godkendt til at købe og ikke mindst skrevet op i mæglerens køberkartotek, så de får nys om lejlighederne blandt de første, råder home:

"Vi oplever, at flere attraktive lejligheder bliver solgt til folk fra køberkartoteket," siger Mads Ellegaard.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire