11/09-13
-
Pressemeddelelse
Danske studerende er useriøse i deres boligjagt
De kommende studerende, som stadig mangler et sted at bo, skal stramme sig an. For man får ikke en lejebolig ved at sidde hjemme foran computeren.
Sådan lyder budskabet fra Rasmus Brohl, der er indehaver af Home Connector - et firma som formidler kontakt mellem lejere og udlejere i hele landet.
- De danske studerende skal simpelthen tage boligsøgning meget mere seriøst. Alle ved, at der ikke er boliger nok, og derfor er de studerende nødt til at steppe op agere mere professionelt. Man skal være lige så seriøs og velforberedt til en boligsøgning, som man skal til en eksamen eller en jobsamtale, siger Rasmus Brohl.
Han modtager for tiden hundredevis af mails fra boligsøgende studerende fra hele Danmark.
- De fleste skriver ikke mere end, at de er interesserede i den pågældende bolig og spørger så, hvornår de kan få lov til at se den. Det kommer man altså ikke langt med.
I stedet kan danske studerende lære meget af deres udenlandske studiekammerater. De kommer som regel fra lande, hvor det at finde en bolig kræver et stykke seriøst arbejde.
- De sætter sig grundigt ind i tingene og lejeforholdene, de ringer og møder op med både lønsedler, SU-bevis og kontoudtog, der viser, at de har penge til både depositum og forudbetalt leje. Alt sammen noget som gør, at udlejere tager dem mere seriøst, og derfor kommer de foran i køen, siger Rasmus Brohl.
Relevant information
http://homeconnector.dk