Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-09   -   Pressemeddelelse

Flere store hotelkæder bliver grønne

Interessen for turismens miljømærke Green Key vokser eksplosivt blandt de store internationale hotelkæder i Danmark.

Således har alle ti hoteller i hotelkæden Comwell fået miljømærket, der tidligere hed Den Grønne Nøgle. Det samme har hotellerne Marriott Copenhagen, Hilton Copenhagen Airport, Best Western Hotel Hebron og Crowne Plaza Copenhagen Towers, der er en del af Intercontinental.
Ifølge sekretariatsleder i Green Key, Mikal Holt Jensen, spiller de store kæder med deres interesse for miljøansvar en vigtig rolle i branchen.

- Når de store kæder tager miljøansvaret på sig og lader sig certificere, vil det helt naturlig have en afsmittende effekt på resten af branchen, siger Mikal Holt Jensen.
Den forventede positive effekt kan lægges oveni en allerede god udvikling for Green Key, ikke mindst inden for det seneste års tid. Det øgede fokus på miljø og FN's klimatopmøde i december betyder, at mærkeordningen lige nu oplever en voldsom vækst i interesse fra de danske hoteller.
Inden for det sidste år er antallet af hotelværelser, der er mærket med Green Key, mere end fordoblet. Det er især i Hovedstadsområdet, at mange hoteller nu kan markedsføre sig med en grøn profil.

For at blive tildelt miljømærket Green Key kræver det, at virksomhederne lever op til en række strenge miljøkrav i form af 78 konkrete kriterier, der er blevet løbende opdateret, siden mærkeordningen blev lanceret herhjemme i 1992.

Kravene inkluderer blandt andet gennemgribende energibesparelser, affaldssortering og særlige miljøkrav til underleverandører samt udarbejdelse af en miljøpolitik og en løbende indsats for at forbedre hele miljøarbejdet.

Mærkeordningen, der har sekretariat i HORESTA er repræsenteret i 13 lande i verden. Foruden hoteller, kan både kursus- og konferencecentre, campingpladser, feriecentre vandrehjem, restauranter og idrætsanlæg blive certificeret med Green Key.

Læs mere om ordningen på www.green-key.dk

Relevant information

http://www.horesta.dk


Pressekontakt


Firma

HORESTA
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg, Danmark

  35 24 80 80
  40 98 41 86

http://www.horesta.dk

Modtag nyheder fra HORESTA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire