Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-09   -   Pressemeddelelse

Hvert andet københavnsk hotelværelse er grønt

Rekordmange hoteller er blevet grønne i 2009.

Således har 51 pct. af alle hotelværelser i København fået papir på deres miljøvenlighed i 2009. I 2008 var tallet blot 8 pct.

Det drejer sig om hoteller, der har opnået et af de tre miljømærker, man som overnatningssted kan blive mærket med, nemlig turismens miljømærke Green Key, Svanemærket eller det europæiske miljømærke Blomsten.

Og i København gælder det altså 5.988 værelser ud af hovedstadens i alt 11.838 hotelværelser.

Mærkningen betyder, at hotellerne skal tage hensyn til miljøet ved at spare på for eksempel vand, el, aircondition og kemikalier.

På landsplan er det hvert tredje hotel, der nu kan kalde sig grøn.

Det pågående klimatopmøde har spillet en væsentlig rolle i hotellernes voksende interesse for at tage mere miljøansvar. Men ifølge HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen, er dette også en konsekvens af en generelt mere grøn bevidsthed hos kunderne. Især når det handler om virksomheder, offentlige myndigheder og andre, der køber flere overnatninger af gangen.

- Det er ingen tvivl om, at den senere tids klimadebat og selvfølgelig klimatopmødet i særdeleshed har sat en bevidsthedsbølge i gang hos mange af vores gæster. Vi mærker især efterspørgsel på miljømærkede hoteller fra større virksomheder, der skal købe overnatninger. De har behov at vise deres medarbejdere eller kunder, at de handler miljøansvarligt også, når de vælger hotel. Men også hos turisterne mærker vi et stigende fokus, siger Jens Zimmer Christensen.

Han tror den stigende miljøbevidsthed er udtryk for en blivende tendens.

- Hotellerne har virkelig fået øjnene op for, hvordan man kan spille en aktiv rolle i at passe på miljøet. Interessen er af et omfang vi ikke tidligere har set i branchen. Selvfølgelig er det et spørgsmål om at drive en forretning, fordi man som virksomhed skal kunne give kunderne det de efterspørger. Ellers går bare de et andet sted hen. Men der er ingen tvivl om, at for mange hoteller er dette noget, der i lige så høj grad kommer indefra, siger HORESTAs formand.

Af de tre miljømærker, som hotellerne kan blive mærket med, er det mærkeordningen Green Key, der har oplevet størst fremgang. Her er antallet af hotelværelser vokset med 34 pct. siden sidste år.

Relevant information

http://www.horesta.dk


Pressekontakt


Firma

HORESTA
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg, Danmark

  35 24 80 80
  40 98 41 86

http://www.horesta.dk

Modtag nyheder fra HORESTA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire