Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-10   -   Pressemeddelelse

3F og HORESTA sætter overenskomsten under lup

3F og HORESTA Arbejdsgiver har en fælles interesse i, at overenskomsten for tjenere, kokke, receptionister og andre i hotel-, restaurant- og turisterhvervet fungerer så godt som muligt.

For at få løst denne opgave har de to traditionelle modparter slået sig sammen og bestilt en analyse af aftaleforholdene mellem de to parter hos to uvildige konsulentvirksomheder.

- I fællesskab kan vi gøre kagen større, og på den måde gavne både arbejdsgivere og lønmodtagere. Den nuværende overenskomst har fået et grundigt 100.000 km eftersyn, og vi har spurgt en lang række virksomheder og lønmodtagere om deres syn på overenskomsten, og hvordan den fungerer i hverdagen, siger Tina Møller Madsen, der er gruppeformand i 3F.

Vi har skabt et fælles billede af de udfordringer, vi står overfor i Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet, nu og i fremtiden, siger Jens Zimmer Christiansen, formand for Horesta Arbejdsgiver. Det efterlader os naturligvis med et fælles ansvar over for vores respektive medlemmer for at finde de rigtige løsninger med den rette balance i vores fælles aftale.

Rapporten er baseret på enslydende spørgsmål til arbejdsgivere og arbejdstagere om, hvordan de nuværende aftaleforhold fungerer i praksis. Besvarelserne var ikke entydige, men gode nok til at det kunne udfordre parterne til at gå videre. Der er nu nedsat en række arbejdsgrupper, som skal se på de enkelte afsnit i overenskomsten.

Konklusionerne vil blive brugt i forbindelse med de indledende drøftelser frem mod overenskomstforhandlingerne, som går i gang i nær fremtid.

Parternes forventninger er nok høje men ikke mere urealistiske, end at man er enige om, at man ikke kan løse alle problemfelter frem til udløb af denne overenskomstperioden. Men man ser det som en løbende proces, der vil sætte sit præg på de kommende års forhandlinger. Der er også enighed om, at der skal ske et tættere samarbejde omkring at påvirke de politiske beslutninger, der har betydning for branchens vilkår.

Det er Copenhagen Economics og Marburger Human Value, der står bag rapporten.

Relevant information

http://www.horesta.dk


Pressekontakt


Firma

HORESTA
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg, Danmark

  35 24 80 80
  40 98 41 86

http://www.horesta.dk

Modtag nyheder fra HORESTA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire