Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/01-10   -   Pressemeddelelse

Danmarks bedste kokkeelever og tjenerelever er fundet

Kokkeeleverne Steffen Bach Mikkelsen og Jane Skov Grabow Jensen fra Silkeborg Tekniske Skole og Tjenereleverne Tanith Raage og Emil Nygaard Sprange fra Hotel- og Restaurantskolen i København er nu officielt Danmarks gastronomiske stjernefrø.

Det er de efter sejren ved årets DM for elever, som HORESTA og 3F arrangerede i Messecenter Herning i dag.

I søndags kunne Tommy Friis og Lars Spring kalde sig henholdsvis Årets Kok og Årets Tjener. Men allerede fra i dag af må de altså være beredt på udfordring til positionen som Danmarks gastronomiske stjerner.

Ud fra en råvarekurv af blandt andet havtasker, kalvebacon, danske æbler og polynesiske vaniljestænger skabte Steffen Bach Mikkelsen og Jane Skov Grabow Jensen en menu bestående af bl.a. stegt havtaske med jomfruhummer, blåmuslinger og hollandaise som forret, højreb med soufflé og bacon som hovedret og mynte parfait som dessert, der imponerede dommerpanelets smagsløg i en sådan grad, at de efter mere end seks timer i køkkenet kunne træde frem på podiet og modtage den flotte ære.

Ligesom det var tilfældet ved Årets Kok og Årets Tjener blev DM for kokkeelever afvikles samtidig med DM for Tjenerelever. Så mens kokketalenterne svedte i køkkenet havde Tanith Raage og Emil Nygaard Sprange og resten af tjenerelevfinalisterne travlt med at dække bord, mikse cocktails og ikke mindst servere retterne for et hold af særligt indbudte gæster med plads i MCH Messecenter Hernings konkurrencerestaurant. Og det gjorde de med en sådan suverænitet og finesse, at dommerpanelet tildelte de to københavske elever titlen som Danmarks bedste tjenerelev.

Årets vindermenu:
Forret: Stegt havtaske, rimet, stegt jomfruhummer og dampede blåmuslinger med porre og selleri samt urtepure og hollandaise
Hovedret: Højreb med souffle og bacon. Tærte med løgpure, ristede kartofler og syltede løg. Jordskokke garni. Kartoffel rør confiteret i brunet smør. Lys sauce med braiserede slag.
Dessert: Mynte parfait med krydder tuille. Chokoladechrunch, små æbler, æblekage med flamberede æbler samt saltet karamel sauce og vanilje creme

Kokkeelver
Guld: Steffen Bach Mikkelsen og Jane Skov Grabow Jensen, Silkeborg Tekniske Skole
Sølv: Marc Nygaard Foged og Asmus From-Nielsen, Kold College i Odense
Bronze: Christian Milling Nielsen og Morten Falk, Food College Aalborg (modtog desuden hygiejne-prisen)

Tjenerelever:
Guld: Tanith Raage og Emil Nygaard Sprange, Hotel- og Restaurantskolen i København
Sølv: Carina Grønfeldt Jørgensen og Mikkel Lynge Jensen, Silkeborg Tekniske Skole
Bronze: Kristina Funder og Steffen Overgaard Feddersen, Hansenberg Kolding

Relevant information

http://www.horesta.dk


Pressekontakt


Firma

HORESTA
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg, Danmark

  35 24 80 80
  40 98 41 86

http://www.horesta.dk

Modtag nyheder fra HORESTA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire