12/03-10
-
Pressemeddelelse
Expert dømt til tilbagebetaling af købesum for ødelagt mobiltelefon
HornskovVindberg Juridisk Rådgivning vandt i torsdags en småsag over elektronikkæden Expert. Expert blev dømt til at tilbagebetale købesummen til Kirsten, der efter meget tidstrækning fra Experts side til sidst fik nok.
D. 23/12 2008 købte Kirsten i Expert i Nyborg en mobiltelefon til hendes søn, men efter blot et halvt år gik telefonen umotiveret i stykker. Kirsten henvendte sig til Expert som lovede at kigge på telefonen. Dette gjorde de ikke. Efter godt halvanden måneds stilhed henvendte Kirsten sig igen til Expert og blev nu oplyst, at Expert ikke havde undersøgt telefonen som først aftalt, men derimod blot lagt den ned i skrivebordsskuffen. Nu forlangte Expert 500 kr. for bare at vurdere om de ville reparerer telefonen eller ikke. Kirsten forlangte telefonen tilbage, og kontaktede kort tid efter HornskovVindberg for hjælp.
HornskovVindberg indgav stævning imod Expert. Stævningen blev indgivet efter reglerne om småsager, og sagen havde ingen omkostninger for Kirsten. I sidste uge blev der ved Retten i Svendborg indgået et retsforlig mellem HornskovVindberg og Expert. Retsforliget gav Kirsten 100 % medhold, og Expert blev pålagt at tilbagebetale hele købesummen hvilket nu er sket.
"Det er selvfølgelig altid en god følelse at hjælpe den lille med at vinde over den store" udtaler Christian Hornskov fra hornskovvindberg.dk og tilføjer "Alt for mange store erhvervsdrivende tror at de kan opføre sig som bøllerne i skolegården, og at de kan stjæle de små elevers madpenge. Via småsagsprocessen og grundig forberedelse kan vi fra HornskovVindberg hjælpe dig med at få dine madpenge tilbage - og give bøllen en solid gang buksevand!"
Relevant information
http://www.hornskovvindberg.dk