Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-12   -   Pressemeddelelse

Somerferie i fængslet

Tag med på opdagelsestur i Fængselsmuseet

Nu er det sommerferie! Det fejrer Museum Horsens med at tilbyde rundvisninger i Fængselsmuseet hver onsdag. Kom med på en spændende tur i fængslets og fangernes verden. Man kan blandt andre møde Mozart Lindberg, som sad i fængsel i mere end 60 år, og Leo Bou som så gerne ville flygte til Sverige, at han gemte sig i fængslets kloak en hel dag. Man hører også om fangernes hverdag, blandt andet om hvad de fik at spise, og man ser celler fra forskellige perioder, for eksempel cellen hvor modstandsfolk sad fængslet under 2. verdenskrig.

Siden Fængselsmuseet åbnede den 17. maj 2012, har publikumsinteressen været overvældende med næsten 6000 besøgende den første måned. Der har også været stor efterspørgsel på rundvisninger, og det anbefales derfor, at man tilmelder sig på forhånd, hvis man vil være sikker på at få en plads.

På turen rundt i det 4000 m2 store museum kommer man blandt andet forbi fængslets sygeafdeling, sikringscelle, strafafdeling, besøgslokaler, rockerafdeling og kirke. Rundvisningerne, som finder sted hver onsdag i ugerne 27 - 33 klokken 13.30 og 15.30, er tilrettelagt for voksne og børn fra ca. 10 år.


PRAKTISK
Rundvisningerne finder sted i ugerne 27 - 33 (4. juli, 11. juli, 18. juli, 25. juli, 1. august, 8. august, 15. august) kl. 13.30 og 15.30. Varighed ca. 75 min. Tilmelding anbefales, da der er begrænset deltagerantal. Tilmelding på tlf. 76 10 00 11. Pris: voksne 35 kr. - børn 20 kr. Dertil kommer normal entrébillet.

Relevant information

http://www.horsensmuseum.dk/


Pressekontakt


Firma

Horsens Museum
Sundvej 1A
8700 Horsens, Danmark

  76 29 23 50

http://www.horsensmuseum.dk/

Modtag nyheder fra Horsens Museum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater