23/02-04
-
Pressemeddelelse
Kulturen er nøglen til god videndeling
Videndeling kan fremmes på mange måder, f.eks. gennem gode vidensystemer og gennem systematisk viden- og kompetenceregistrering, som muliggør at vi kan finde den rigtige viden på nettet eller hos en af vores kollegaer. Men forudsætningen for at det virker, er kulturen. Har vi lyst til at dele ud af vores viden? Er vi åbne over for at lære af vores kollegaers erfaringer? Kulturen er nøglen til god videndeling.
I entreprenørfirmaet CEG har man arbejdet med at udvikle videnkulturen. Det giver nye spændende muligheder for virksomheden, og det rummer store udfordringer.
Netværket knowledgemanager.dk sætter fokus på videnkultur ved et netværksmøde hos CEG den 3. marts 2004 kl. 14-17. Gæster er velkomne og deltagelse er gratis.
Relevant information
http://www.knowledgemanager.dk