09/10-09
-
Pressemeddelelse
HTC afslører HTC HD2, den første windows-baserede telefon med HTC Sense
HTC HD2 leverer en uovertruffen Windows®-oplevelse på den 4,3-tommers kapacitive touchskærm med høj opløsning
TAIWAN, den 6. oktober 2009 - I dag afslørede HTC Corporation HTC HD2, den første Windows-telefon med HTC Sense. Det er en kundeoplevelse, der sætter mennesker i centrum ved hjælp af en telefon, der fungerer på en enklere, mere naturlig og mere personlig måde. Den imponerende tynde HTC HD2 er udstyret med en lysstærk 4,3-tommers kapacitiv touchskærm med høj opløsning, som er førende i sin klasse. Den giver brugeren mere synligt indhold, der ser flottere og skarpere ud.
"Hos HTC mener vi, at de bedste ting i livet skal opleves, ikke forklares. HTC Sense er skabt ud fra denne filosofi, og det gør telefonen enklere og giver brugerne mulighed for at skabe deres helt egen, personlige oplevelse," fortæller Peter Frølund, Nordisk salgs- og marketingdirektør i HTC Norden. "Med HTC Sense forener HTC HD2 Windows-platformens effektivitet og fleksibilitet med den mest avancerede telefon, vi nogensinde har skabt."
"HTC har, over tid, leveret innovative produkter med Windows Mobile og har sendt millioner af telefoner på markedet med en bred vifte af designs," siger Andy Lees, senior vice president, Mobile Communication Business, Microsoft Corp. "HTC HD2 bryder helt nye grænser med dens responsive touch skærm."
HD2 er innovativ og sofistikeret både hvad angår teknologi og design. Det er f.eks. den første Windows-telefon med en kapacitiv touchskærm, der gør det nemmere at se og zoome ind og ud på hjemmesider, Microsoft Office-filer, PDF-dokumenter og billeder med en let fingerbevægelse. Den store skærm betyder også, at man kan skrive hurtigere og mere nøjagtigt på skærmtastaturet. Hjertet i HTC HD2 er Qualcomms nye Snapdragon-mobilprocessor på 1 Ghz, der forbedrer ydeevnen, så f.eks. programmer, videoer og spil reagerer hurtigere.
HTC Sense er udviklet med udgangspunkt i et ønske om at gøre hver enkelt brugers liv bedre i kraft af innovation, design og brugervenlighed. Det er en oplevelse, der bygger på HTC's tre grundlæggende principper Make it Mine, Stay Close og Discover the Unexpected.
Make It Mine
HD2 viderefører HTC's mission om mere personlige mobiloplevelser ved ikke kun at afspejle, hvad man gerne vil have på sin telefon, men også hvor man er. HTC er inspireret af den store 4,3-tommers skærm og har piftet startskærmen op med en lokaliseret, animeret vejrudsigt, der udnytter hele skærmbilledet, men uden at forstyrre andet vigtigt indhold. HD2 kan desuden udvides og tilpasses nøjagtigt til hver enkelt brugers behov og stil med det omfattende udvalg af sjove og nyttige programmer, der kan downloades fra det nye Windows® Marketplace for Mobile.
Stay Close
HD2 gør det nemt for brugeren at bevare kontakten med venner og kolleger ved hjælp af HTC's unikke interface, der sætter mennesker i centrum. For hver kontaktperson vises der en komplet oversigt over brugerens kommunikation, uanset om den er foregået via stemmeopkald, sms'er, e-mail eller på Facebook. Midt i en e-mail-kommunikation skifter man nemt til et stemmeopkald ved et tryk på opkaldsknappen. Desuden er telefonen udstyret med en ny Windows-baseret version af HTC's Twitter-program, HTC Peep, ligesom de billeder, man tager med det indbyggede kamera på 5 megapixel, hurtigt kan deles via Facebook eller Twitter.
Discover the Unexpected
HTC HD2 er udstyret med HTC Sense, hvilket betyder, at den indeholder en række særlige funktioner, der udvider og forbedrer den overordnede oplevelse af telefonen. HD2 har indbygget et antal sensorer, bl.a. en afstandssensor, der forhindrer fejlagtige berøringer af skærmen, når man tager fat i telefonen for at besvare eller foretage et opkald, og en lyssensor, der automatisk justerer skærmens lysstyrke. Ved hjælp af den trådløse bredbåndsfunktionalitet via 3G-netværket giver HTC HD2 adgang til en altid tilgængelig, personlig Wi-Fi-forbindelse til din computer eller andre enheder.
Monteringssættet til biler, der fås som ekstraudstyr til HTC HD2, forvandler automatisk telefonens brugerinterface til et fingerbetjent navigationsanlæg.
Windows-telefon
Eftersom HTC HD2 er baseret på Windows Mobile 6.5, indeholder telefonen velkendte og effektive funktioner til chat, surfing og produktivitet. Klassens bedste e-mail-oplevelse byder på muligheden for at synkronisere med Microsoft Exchange og benytte flere e-mail-konti samtidig. Med Microsofts nye tjeneste My Phone kan brugeren gratis sikkerhedskopiere og synkronisere fotos, musik, kontaktpersoner og sms'er fra HD2 til internettet.
Tilgængelighed
HTC HD2 lanceres senere på måneden hos udvalgte operatører i Norden.
Om HTC
HTC er et af verdens hurtigst voksende selskaber i mobiltelefonbranchen. HTC's konstant banebrydende udvikling af mobiloplevelser giver selskabet en førerposition på markedet i kraft af design, anvendelighed og innovation, der tager udgangspunkt i, hvordan en mobiltelefon kan forbedre folks liv og den måde, de kommunikerer på. Selskabet er børsnoteret på børsen i Taiwan under børsnavnet 2498. Yderligere oplysninger om HTC findes på selskabets hjemmeside www.htc.com/dk
Relevant information
http://www.htc.com
Firma
HTC Europe Co., Ltd.
7th Floor, Thames Central
Hatfield Road, Slough,
Danmark
53 57 44 56
53 57 44 56
http://www.htc.com