18/04-11
-
Pressemeddelelse
Huawei vokser fortsat på det globale og lokale marked
Huawei, som er én af verdens førende leverandører af telekommunikationsløsninger, præsenterer i sit netop offentliggjorte årsregnskab en nordisk salgsomsætning, der er vokset med 76 procent i 2010, og den lokale Research & Development-organisation i Norden er blevet styrket med næsten 100 nye medarbejdere.
Huawei fortsætter sin stabile vækst og præsenterede i dag et globalt omsætningsresultat på CNY 185,2 milliarder i 2010, hvilket er en vækst på 24,2 procent sammenlignet med året forinden. Omsætningen for Norden og Baltikum nåede i 2010 op på USD 230 millioner, og det svarer til en årlig vækst på 76 procent. Den fortsatte vækst sker på baggrund af en markant ekspansion på de oversøiske markeder samt en fokuseret udvikling inden for hovedområderne telenetværk, globale services og Devices i de lokale markeder.
Norden fortsætter med at være et strategisk vigtigt marked for Huawei, der i 2010 gik videre med eksekveringen af Huaweis strategi for lokale investeringer. Hovedområdet for Huaweis vækst i 2010 har været samarbejdet med nordens førende mobile netværksoperatører, herunder modernisering af det landsdækkende netværk for Telenor i Norge, det landsdækkende DSM/LTE netværk for Telenor & Tele2 joint venture med Net4Mobility i Sverige og et fortsat øget salg til alle de store operatører i Norden.
Huawei går det nye år i møde med stadig større lokale investeringer på det nordiske marked inden for trådløs netværksinfrastruktur og vil derudover styrke sin position inden for faste netværk i takt med efterspørgslen. Derudover vil Huawei i det nye år sætte ind på forbrugerområdet og vil i løbet af året lancere en serie af androidtelefoner, tablets, netværksløsninger og en ny generation af mobile modem/mobile WIFI trådløse modem.
Med Huaweis stabile vækst på det nordiske marked er virksomheden godt rustet til yderligere investeringer i realiseringen af selskabets strategi og fortsatte ekspansion.
Årsrapporten er tilgængelig
her
Relevant information
http://www.huawei.com
Firma
Huawei Technology
Haukadalsgatan 3,
P.O. Box 54, 164 94
164 94, Kista, Stockholm,
Danmark
+46 702-985 404
http://www.huawei.com