16/11-11
-
Pressemeddelelse
Huawei opnår fuldt ejerskab af Huawei Symantec
Med opkøbet af Symantecs 49 procent af aktierne er Huawei blevet ene-ejer af det tidligere Huawei Symantec joint venture.
Huawei Technologies, som er blandt verdens førende it- og telekommunikationsleverandører, og Symantec har indgået aftale om, at Huawei opkøber Symantecs 49 procent af aktierne i Huawei Symantec Technologies (Huawei Symantec) for USD 530 millioner. Aftalen betyder, at Huawei opnår det fulde ejerskab af Huawei Symantec.
Huawei Symantec er et joint venture etableret af Huawei og Symantec i 2008. Virksomheden, som er baseret i Hong Kong, tilbyder løsninger inden for innovativ sikkerhed, storage og styringssystemer. Huawei og Symantec har gennem de sidste måneder diskuteret fremtidsmulighederne for Huawei Symantec og er blevet enige om, at virksomheden fremadrettet vil drage fordel af at have en enkelt ejer.
"Jeg er meget glad for, at Huawei Symantec fremover vil udgøre en nøgleenhed i Huaweis ICT-løsninger. Integrationen af Huawei Symantecs innovative sikkerheds- og storageteknologi og Huaweis enterprise-produkter vil styrke Huaweis førende position inden for cloud-teknologi," siger Guo Ping, Deputy Chairman, Huawei.
"Huawei Symantec har haft stor succes de sidste fire år og har opbygget en portefølje af produkter og løsninger, som er anerkendt af både kunder og forretningspartnere. Ud fra et fremtidsperspektiv vil Huawei fortsætte med at øge investeringerne i Huawei Symantec og dermed understrege engagementet over for vores kunder."
"Symantec har opnået de mål, som vi satte op for fire år siden og er kommet ud af denne joint venture med et godt resultat, en bedre indgang til det kinesiske marked og en voksende appliance business," siger Enrique Salem, President og Chief Executive Officer, Symantec.
"Markedet i Kina er vokset med 46 procent over de sidste tre finansår og er i dag et af Symantecs voksende markeder. Vi er fortsat interesserede i at investere i Kina og opbygge flere relationer i regionen. Den erfaring, vi tager med os fra Huawei Symantec, har bidraget til vores voksende appliance business."
Aftalen er underlagt myndighedernes godkendelser og andre kutymemæssige forhold og forventes afsluttet i første kvartal 2012. Indtil da vil Huawei and Symantec fortsætte som hidtil.
Relevant information
http://www.huawei.com
Firma
Huawei Technology
Haukadalsgatan 3,
P.O. Box 54, 164 94
164 94, Kista, Stockholm,
Danmark
+46 702-985 404
http://www.huawei.com