10/10-12
-
Pressemeddelelse
Husk uge 42 er den nationale takkeuge
Merci, fordi du er til. Lige nøjagtig den sætning sidder vel nærmest på rygraden, men hvor tit er det egentlig, at vi husker at sige tak til menneskerne omkring os? For fjerde år i træk sætter Merci fokus på hverdagens helte, og i år gøres det i samarbejde med mobiltelefonproducenten Huawei og Nova FM.
Uge 42 er det national takkeuge. Tak er et af de første ord, vi lærer vores børn, men når vi bliver voksne, glemmer vi ofte at sige tak for de små ting i hverdagen, som netop har en stor betydning. I takkeugen opfordres danskerne til at sige tak til deres hverdagshelte - det kan være venner og familie, gode kollegaer eller buschaufføren, der ventede på dig i morges. Alle former for venlighed fortjener at blive værdsat. Sidste år valgte flere end 5.000 personer at takke deres hverdagshelte, og i år forventer Huawei og Merci at skabe et endnu større engagement.
"At sige tak er så enkelt - det skaber glæde og kræver samtidig så lidt. Men det er desværre tit sådan, at vi glemmer at have fokus på de små værdier i hverdagen, fordi vi har travlt med arbejde, børn og oprydning. Derfor er vi glade for at være med i netop denne kampagne, som har fokus på at skabe øjeblikkelig glæde og gode oplevelser," siger marketing manager Marie Dam Feldborg, Huawei Technologies Denmark.
Nominér din hverdagshelt på Nova FM's hjemmeside www.novafm.dk. Fra mandag den 15. oktober til fredag den 19. oktober vælger Nova FM hver dag 10 hverdagshelte, der belønnes med en æske Merci og det personlige takkebrev. For dig, der nominerer en hverdagshelt, er du med i konkurrencen om en Huawei Ascend P1-smartphone med et Tal Ordentligt-abonnement og til din hverdagshelt - et helt års forbrug af Merci Chokolade.
Læs mere om kampagnen og konkurrencen på Huaweis Facebookside www.facebook.com/HuaweiDeviceDenmark og mød os, når vi de kommende dage turnerer rundt i landet for at sprede det gode budskab om takkeugen.
Her kan du møde os
- Onsdag den 10. oktober kl. 15-19, Randers Storcenter i Randers
- Torsdag den 11. oktober kl. 15-19, Bruuns Galleri i Aarhus
- Fredag den 12. oktober kl. 15-19, Rosengårdscenteret i Odense
- Lørdag den 13. oktober kl. 10-14, Fisketorvet i København
Bliv inspireret af den gode stemning, når takkevognen kører rundt
- Fredag den 12. oktober, kl. 15-21, Strøget i København
- Mandag den 15. oktober, kl. 12-18, Kongens Nytorv i København
- Tirsdag den 16. oktober, kl. 12-18, Strøget i København
- Onsdag den 17. oktober, kl. 12-18, Kultorvet i København
- Torsdag den 18. oktober, kl. 12-18, Aarhus Banegård i Aarhus
- Fredag den 19. oktober, kl. 12-18, Clemens Bro i Aarhus
- Lørdag den 20. oktober, kl. 10-16, Aarhus gågade i Aarhus
Det vil også være muligt at nominere en hverdagshelt i forbindelse med de mange events - tak kan ikke siges ofte nok.
Yderligere oplysninger
Marketing manager Marie Dam Feldborg, Huawei Technologies Denmark
E-mail marie.feldborg@huawei.com
Telefon +45 20 80 07 45
Relevant information
http://www.huawei.com
Firma
Huawei Technology
Haukadalsgatan 3,
P.O. Box 54, 164 94
164 94, Kista, Stockholm,
Danmark
+46 702-985 404
http://www.huawei.com