18/11-11
-
Pressemeddelelse
Uro for fred
Vi slår dørene op og byder alle velkommen til en URO-workshop. Her kan du give dit bud på en uro.
Uroerne vil blive udstillet, som et samlet værk, på Valby Station i hele december måned.
Vi ser uroen og dens bevægelser som symbol for menneskets handlinger.
En Uro bliver sat i bevægelse af kun et svagt vindpust. Et menneske kan skabe revolution som giver genklang langt ud over landegrænser.
Oprørene i Mellemøsten startede med én ung mand i Tunesien og på under et år har flere lande fået væltet årelange diktaturer og militante regimer.
Et vindpust fra Tunesien blev til en orkan som rystede flere lande ud af diktatorernes jerngreb.
Der skal kun et menneske til at skabe bevægelse, men det kræver en menneskehed at skabe en bedre verden.
Under workshoppen vil der blive stillet materialer til rådighed, og alle der har ideer, opfordrer vi til at medbringe egne dimser og dutter. Det kan være kastanjer, perleplader, fjer, udklip fra blade el.lign.
For at sætte fokus på kunsten, vil 5 kunstnere udstille deres bud på en uro, som i sig selv vil være et besøg værd. De vil kunne ses under workshoppen og vil indgå i den fælles udstilling.
Kunstnerne er: Maj-britt Boa, Heine Skjerning, Thomas Lagermand Lundme, Rasmus Myrup og Kamilla Askholm Jørgensen.
Uro for fred bliver arrangeret af kunstgruppen HumanArts.
HumanArts sætter fokus på humanitære forhold set fra en kunstnerisk vinkel.
Vi ønsker at skabe rammerne for et kreativt samarbejde, hvor alle har mulighed for at bidrage til en større helhed. Vi opfordrer til dialog og kreativitet (efter evne).
Uro for fred er et event der står i sammenholdet og frihedens tegn.
26. - 27. november 2011 kl. 11-17
Valby kulturhus
Entre: gratis
Relevant information
http://Uroforfred.blogspot.com