31/03-11
-
Pressemeddelelse
Nordkap på toppen over udflugter - over 55.000 gæster på 71 grader nord
Nordkap ligger igen øverst blandt Hurtigrutens 40 udflugter. Over 55.000 af Hurtigrutens gæster tog med til 71 grader nord og det europæiske fastlands nordligste punkt.
Hurtigruten arrangerer udflugter til Nordkap både på rejsen mod syd og rejsen mod nord. I alt har 55.390 gæster benyttet muligheden for at se det europæiske fastlands nordligste punkt som en del af oplevelsen med Hurtigruten i 2010 (39.486 i 2009).
Udflugten på rejsen mod nord tager tre timer. Efter en kort bustur fra Honningsvåg gennem det subarktiske landskab på Magerøya, ankommer vi til Nordkap. I alt 44.380 gæster nød den fantastiske udsigt over Barentshavet og rundvisningen i Nordkaphallen i 2010 (9.997 i 2009).
På rejsen mod syd ankommer vi til Honningsvåg tidligt om morgenen. Udflugten inkluderer et fantastisk morgenbord på selve Nordkapplateauet og en guidet bustur over Magerøya, langs Porsangerfjorden og over Finnmarksvidda til kysten. I Hammerfest venter Hurtigrutens skibe, og sejladsen fortsætter mod syd. I alt 11.010 gæster spiste morgenmad på 71 grader nord i 2010.
Nordkap-klippen rejser sig 308 stejle meter over Barentshavet længst mod nord og har altid været et vigtigt landemærke for søfolk og en attraktion for mennesker fra hele verden. Man mener, at den italienske præst Fransesco Negri var den første turist, der besøgte Nordkap i 1664. Siden dengang er strømmen af gæster steget. Det bekræftes af Hurtigrutens udflugtsstatistik for 2010 med over 55.000 besøgende. At stå på plateauet og lade blikket vandre over horisonten giver en følelse af at have nået verdens ende. Fra 13. maj til 29. juli farves denne horisont af midnatssolen, og det giver ubeskrivelige og uforglemmelige minder.
- Nordkap er en fantastisk oplevelse for alle, næsten uanset vejret. Det er højdepunktet på rejsen og en drivkraft for mange af vores gæster. Det er en helt unik oplevelse at stå på plateauet kun 2.100 kilometer fra selve nordpolen og kigge ud over Barentshavet. Det er fantastisk, at vi har kunnet øge besøgstallet med omkring 10 procent, siger Hurtigrutens produkt- og markedsdirektør, Trond Øverås.
Hurtigruten har knyttet leverandører af spændende udflugter af høj kvalitet til sig langs hele kysten. Øget viden og professionalisme gør, at der aldrig tidligere har været et bedre udflugtsprogram om bord, og det bekræftes også af gæsterne. I 2010 blev der solgt næsten 260.000 udflugtsbilletter, mod omkring 230.000 i 2009. Nordkap, guidet tur i Ishavsbyen Tromsø og en smagsprøve på Vesterålen indtager de tre øverste pladser. En smagsprøve på Vesterålen er ny på top tre, og det er en nydelig guidet tur gennem historie og landskaber i Vesterålen. I alt 17.216 gæster valgte denne ekstraoplevelse af Vesterålen i 2010.
Se den fuldstændige top-ti liste i bilaget.
- Listen viser vores "bestsellere" i 2010, men har alligevel sine begrænsninger i forhold til at vise popularitet og kvalitet. Mange af vores udflugter har begrænsninger i antal mulige deltagere, og de vil således ikke kunne nå op, selv om det siger lidt om popularitet og kvalitet. Det gælder specielt for de mere aktive udflugter som f.eks. hundeslædekørsel og havørnesafari og rib-safari til Saltraumen, siger Øverås.
Hurtigruten har omkring 40 forskellige udflugter fordelt på strækningen Bergen-Kirkenes. Udflugter som alle fortæller nære historier om norsk kultur, natur og historie, og tiden fremover kan definitivt byde på nye spændende aktiviteter med hurtigruten.
- Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle nye og forbedre eksisterende udflugter sammen med leverandørerne. Med tilstedeværelsen her siden 1893 har Hurtigruten en tæt og god kontakt med kysten i udviklingen af det bedst mulige rejselivsprodukt til gæsterne. Det er en af vores klare fordele, siger Øverås
Med erfaring i søfart i norske farvande siden 1893 er Hurtigruten den bedste måde at opleve Norge på sommer som vinter. De 11 skibe bringer gæsterne tæt å kystperlerne og tilbyder kontinuerlig panoramaudsigt i en lun og uformel atmosfære.
Læs mere om vores udflugter på:
www.hurtigruten.dk
Kontaktinformasjon:
Kari Uglem Direktør Salg Norden
Mobil: +47/47 71 49 75
Petra Sestak PR Manager
Mobil: +47/90 55 24 22
Stein Lillebo PR rådgiver
Mobil: +47/91 52 96 16
Ronnie Krogh Regional Sales Manager Denmark
Mobil: + 45 40 79 41 41
Om selskabet:
Hurtigruten ASA har været den originale kystrute siden 1893. Selskabet bringer gods, passagerer og turister til 34 havne langs Norges unikke kyst mellem Bergen og Kirkenes - hver dag året rundt. Hurtigrutens explorerskib MS Fram sejler i Antarktis, til Spitsbergen i Europa og ved Grønland.
Relevant information
http://www.hurtigruten.no