Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Festival for ny Europæisk dramatik 2011

HUSETS TEATER PRÆSENTERER:

8.-11. JUNI
FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2011

Husets Teater følger op på de to foregående års nye initiativ og præsenterer den tredje FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK - i år med fire nordiske dramatikere, to tyske, en fransk og en britisk.

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2011 er fire dages fejring af teatret og teksten. Otte af samtidens bedste europæiske dramatikere samles på Husets Teater og stiller hver deres nye tekst til rådighed. På baggrund at et kort prøveforløb (2x4 timer) præsenterer et udvalgt hold af instruktører og skuespillere deres bud på en reading af de otte tekster. Alle teksterne introduceres af dramatikerne selv på engelsk, og opføres på dansk af nogle af landets bedste skuespillere, der i år ikke kun er iscenesat af danske instruktører. Fra London får vi besøg af den tidligere Royal Court-instruktør, Ramin Gray, der iscenesætter en tekst af tyske Nis-Momme Stockmann, mens den herboende norske instruktør, Thorleif Linhave Bamle, tager sig af landsmanden Fredrik Brattbergs tekst. Desuden deltager bl.a. Philippe LeMoine fra Festival d'Avignon og Sébastien Lepotvin fra Theatre Les Ateliers Lyon. Danske Jokum Rohde har skrevet et helt nyt stykke specielt til festivalen, som desuden byder på en række tilknyttede arrangementer, f.eks. officiel åbning, paneldiskussion, debat, koncert og fest mm. Alle arrangementer er åbne for publikum.

Festival for ny europæisk dramatik 2011 præsenterer tekster af:
Jokum Rohde (dk), Mattias Andersson (s), Fredrik Brattberg (n), Saara Turunen (fin), Dennis Kelly (gb), Falk Richter (d), Frédéric Sonntag (f), Nis-Momme Stockmann (d)

Teksterne iscenesættes af:
Ramin Gray (gb), Thorleif Linhave Bamle (n), Peter Dupont Wiess (dk), Egill Palsson (dk/is), Simon K. Boberg (dk) m.fl.

Og opføres af:
Ellen Hillingsø, Claes Bang, Laus Høybye, Signe Egholm Olsen, Kristian Halken, Benjamin Boe Rasmussen, Jesper Hyldegaard, Tilde Maja Fredriksen, Mads Wille m.fl.

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2011 er en unik chance for at opleve den bedste nye europæiske dramatik på tætteste hold og for at møde dramatikerne selv. Det har i 2009 og 2010 fået mere end 1.000 mennesker til at strømme til festivalen, som har skabt en international platform, hvor dramatikere og andre scenekunstnere kan mødes på tværs af landegrænser, hente ny inspiration og få deres kunst afprøvet og eksponeret. Af de i alt 16 stykker vi har præsenteret de to foregående år er flere af dem sikret opførelser både i Danmark og udlandet. Bl.a. har vi produceret tre af stykkerne fra festivalen i 2009 på Husets Teater, hvor vi i den kommende sæson endvidere opfører den italienske farce Konvolutten, der deltog i sidste års festival. I 2012 har Teater FÅR302 danmarkspremiere på den islandske monolog "Dybet", og desuden er den danske dramatiker Aleksa Okanovic, som en direkte konsekvens af festivalen i 2009, blevet tilknyttet Royal Court Theatre i London som Writer in Residence.

FESTIVAL FOR NY EUROPÆISK DRAMATIK 2011 finder sted 8.-11. juni, hvor vi opfører to readings pr. aften, onsdag-fredag kl. 19.30 og 21.00 samt lørdag kl. 17.00 og 18.30. Da alle readings og arrangementer er åbne og gratis for offentligheden, og antallet af pladser er begrænset, opfordrer vi til at reservere billetter på forhånd på: anette@husetsteater.dk, og fra mandag d. 6. juni desuden på billettlf. 33 25 13 76 (dagligt kl. 11-18).

Festivalen præsenteres med økonomisk støtte fra: EUNIC, Wilhelm Hansen Fonden, Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Kulturkontakt Nord, British Council, Finlands Kulturinstitut i Danmark, Göethe-Instituttet, Institut Francais

Relevant information

http://www.husetsteater.dk


Pressekontakt


Firma

Husets Teater
Halmtorvet 9
1700 København V, Danmark

  33227707
  29919228

http://www.husetsteater.dk

Modtag nyheder fra Husets Teater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater