Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-12   -   Pressemeddelelse

Brintdrevne elbiler i Skandinavien trodsede vinteren

De første resultater fra test af brintdrevne elbiler i Skandinavien den seneste vinter har vist tilfredsstillende resultater hvad angår driftsstabilitet i koldt vejr. På seks måneder har biler fra Daimler, Hyundai og TH!NK tilbagelagt 62.500 kilometer i Norge og Danmark og optanket 750 kilo brint ved tankstationer i de to lande. Bilerne er blevet anvendt regelmæssigt til både korte og længere ture og i temperaturer under minus tyve grader. Optankningstid var konstant under fire minutter for en fuld tank på op til 500 km og til en pris svarende til benzin.

I november sidste år igangsatte H2MOVES Scandinavia projektet driften af brintbiler og en ny brint tankstation i Oslo og København. Resultater fra de første seks måneders drift er netop blevet offentliggjort i en ny rapport.

Testflåden består af seneste generation brintbiler fra Daimler og Hyndai samt ombyggede TH!NK batteribiler som har fået øget rækkevidden med brint drevne brændselsceller. Bilerne har vist en høj driftstabilitet på 99-100% i test perioden. Hverken langtidsparkering eller drift i temperaturer under minus tyve grader har påvirket bilernes brændselscelle system.

Brintbilerne er blevet anvendt og optanket af almindelige brugere i hele perioden, og ingen sikkerhedsrelaterede situationer er blevet rapporteret. Samlet set er 750 kg brint blevet optanket ved stationer i Norge og Danmark fordelt på 360 tankninger. Heraf er 342 kg tanket ved den nye brint tankstation i Oslo, som blev åbnet af danske H2 Logic A/S i november sidste år som en del af H2MOVES projektet.

Oslo brint tankstationen har vist en gennemsnitlig tilgængelighed på 96%, i testperioden, hvor 65% af alle driftsstop er blevet løst indenfor en halv time. Stationen overholder også den vigtige globale standard for brint optankning, SAE J2601, som sikrer samme hurtige tankning af brint uanset køretøj og placering i verden. Optankning på stationen i Oslo og tilsvarende stationer i Danmark varede mellem 1,3 og 4 minutter, afhængig af hvor tom bilerne var før optankning.
Brintbilerne og tankstationen vil fortsætte driften og nye resultater forventes offentliggjort i starten af 2013. H2MOVES er støttet af EU's brint program FCH-JU og de nationale programmer Transnova i Norge og EUDP i Danmark.


Relevant information

http://www.hydrogenlink.net


Pressekontakt


Firma

Hydrogen Link Denmark
Tambjergvej 12, Lodberg Hede
6950 Ringkøbing, Danmark

  29 38 39 65

http://www.hydrogenlink.net

Modtag nyheder fra Hydrogen Link Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater