05/03-13
-
Pressemeddelelse
Vrede kan give dødelige blodpropper
En gruppe forskere fra Ohio State University har fundet en skræmmende sammenhæng mellem blodpropper og vrede, gammelt nag og angst. Heldigvis kan man lære at slippe sin vrede og forebygge yderligere skader.
Når vreden dræber
"Jeg var presset på jobbet, lige kommet ud af en skilsmisse, og prøvede samtidig at leve op til min mors og fars forventninger til mig, som forretningskvinde, den perfekte husmor og mor til mine børn. Så der var ikke plads til mine følelser, og i stedet for at reagere og blive vred, når mine grænser blev overtrådt, gik jeg og samlede det i kroppen. Jeg har godt læst, at det er usundt at være vred, men jeg har aldrig tænkt over, at det kunne være direkte skadeligt for mit hjerte... Men da jeg faldt om på gulvet med hjerteproblemer, og efterfølgende fik pacemaker, vidste jeg, at det var tid til en forandring i mit liv!"
Sådan starter en af dehistorier, som Anja Prinds fra I Make You Wize har indsamlet i forbindelse med den heal dit hjerte-kampagne, hun iværksatte i januar måned. Fortællerne kommer fra mange forskellige baggrunde og er både mænd og kvinder, men fælles for dem er, at de har måttet undertrykke deres vrede eller gamle nag i lang tid, for nogle måske i årevis.
Undertrykt eller indestængt vrede
Forskergruppen, der arbejdede med vrede hjertepatienter, fandt frem til, at ikke blot "ny" vrede, som opstod over situationer i hverdagen, men især gammelt nag og uafklarede forhold fra tidligere i patienternes liv, medførte hjerteproblemer.
Studiet på det amerikanske universitet Ohio State viste, at den reaktion, vrede udsætter kroppen for, kan ende med en blodprop. Stressreaktioner som vrede er fra naturen en måde at tilføre os mere energi i form af fedtceller, der pumpes ind i blodet, så vi kan slås eller flygte i en farlig situation. Men i den moderne verden, hvor den ekstra energi ikke bliver brugt, kan vreden føre til fedtaflejringer i blodårerne.
En tilsvarende undersøgelse fra Stockholm viste at ud af 2755 erhvervsaktive mænd, der ikke havde haft nogen problemer med hjertet tidligere, var der 47 af deltagerne der, da undersøgelsen var slut, havde haft et hjerteanfald. En høj procentdel af disse var mænd, der "led i stilhed", når de befandt sig i situationer, hvor de blev vrede.
Hjælp dit hjerte -og dig selv
I Danmark svigtes hjertesyge, hvis de også lider af andre sygdomme, eksempelvis kræft, sukkersyge eller lignende alvorlig sygdom. De såkaldt multisyge bliver kastebolde i systemet, og man har netop kunnet læse i medierne, hvordan denne gruppe patienter groft svigtes.
"Især for hjertepatienter kan dette være fatalt," siger Anja Prinds fra I Make You Wize, der arbejder med det alternative behandlingssystem Thetahealing. "Vreden og frustrationerne over ikke at blive taget alvorligt af sundhedssystemet, eller blive sat på en lang venteliste, kan for denne gruppe mennesker blive en tikkende bombe under deres helbred"
Lær at slippe vreden
Både i den amerikanske og den svenske undersøgelse arbejdede man med ideen om at nedsætte risikoen for hjerteanfald ved alternativ behandling. I Ohio udviklede man en særlig " tilgivelses-terapi" og resultaterne var mærkbare; tilgivelse af den eller dem, du er vred på, hjælper dig af med skadelige vredesfølelser.
Anja Prinds har sammensat et program særligt med fokus på at kunne tilgive og på at slippe vrede og frustrationer via Thetahealing. "Vi giver ingen løfter om mirakuløst at helbrede allerede ødelagte årer og væv, men vi kan fjerne årsagen til, at de ødelægges, nemlig den skadelige vrede, og dermed potentielt redde mange fra at få det frygtede hjertestop, mens de er på venteliste til behandling" siger Anja Prinds og understreger dermed vigtigheden af at hjælpe hjertepatienterneførskaden er sket.
Thetahealing
Kort fortalt er Thetahealing en bevidstgørelsesproces, hvor du sammen med Thetainstruktøren gennemgår de tankemønstre, overbevisninger og følelser, du har gemt i kroppen. Thetahealing blev opfundet i 1995 af amerikanske Vianna Stibal, der helbredte sig selv et voldsomt angreb af cancer. Filosofien er at cellerne i kroppen, er levende og kommunikerer via lys og lyd. Thetahealing bakkes op af den seneste celleforskning, der viser, at cellebalancen i kroppen og hermed dit helbred er betinget af følelser, tanker og overbevisninger. Du kan læse mere om Thetahealing påwww.Imakeyouwize.dk
Kilder:
Journal of Epidemiology & Community Health Psychology and Health Care
Relevant information
http://imakeyouwize.dk