22/05-08
-
Pressemeddelelse
Danske eksportvognmænd vælger IP Telefoniløsning fra IP Group A/S
IP Group A/S er blevet valgt som anbefalet leverandør af IP telefoniløsninger til FDE, som repræsenterer et stort antal medlemsvirksomheder bl.a. i transportbranchen.
"FDE har nøje fulgt markedsudviklingen på IP telefoni, og vi har ventet på den rigtige udbyder af IP-telefoni," udtaler Henrik Kragh, afdelingsleder i FDE Tele. "Vi har selv prøvekørt IP-løsningen, og IP Group har vist sig at være en seriøs leverandør med fokus på driftsikkerhed og et højt serviceniveau - og så kan der være ganske mange penge at spare for vore medlemmer."
Ole Krarup Rasmussen, markedschef hos I P Group udtaler - vi er selvfølgelig ret stolte af at blive valgt som leverandør til FDE's medlemmer. Udvælgelsen kommer efter flere måneders test og forhandlinger, hvor fokus i disse har været lagt på - Høj kvalitet med et bredt udbud af kundeservicefremmende funktioner, brugervenlighed og økonomisk attraktive løsninger.
Det betyder at alle medlemmer af FDE nu kan opnå en række økonomiske fordele hos IP Group, samtidig med at medlemmerne kan sikres mod den "dårlige" IP telefoni oplevelse.
Medlemmerne vil foruden de nævnte fordele få adgang til en bred palette af andre fordele, herunder attraktive takster på både nationale og internationale opkald og konvergens mellem fastnet og mobiltelefoner på flere niveauer.
Relevant information
http://www.fde.dk/Default.aspx?ID=119&Nyheder
Firma
I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev,
Danmark
88 80 46 45
27 61 46 45
http://www.ipg.dk