16/02-09
-
Pressemeddelelse
Dansk call center teknologi vinder frem
Et dansk udviklet call center, der bygger på IP-telefoni, har vind i sejlene. For lav pris får virksomheder og organisationer et IP-telefonsystem med en lang række af funktioner - og garanti for funktionalitet. Det sætter virksomhederne i stand til at levere bedre kundeservice, og i mange tilfælde at spare både penge og tid på rutineopgaver.
En mindre dansk spiller på markedet for IP-telefoni vinder i stigende grad ordrer i konkurrence med de internationale IP-giganter. Virksomheden I P Group A/S, der udvikler applikationer på telefonsystemet der er baseret på åben IP, har fundet formlen på et fleksibelt telefonsystem, der slår konkurrenterne på både pris, oppetid og funktionalitet.
Nye muligheder for effektivt samarbejde
Væsentligst for I P Groups teknologi er systemets enkle integration til kundernes eksisterende løsninger. Det gælder eksempelvis CRM-systemer, økonomisystemer og e-mailløsninger. Det giver helt nye muligheder for at betjene opkald hurtigt og effektivt. Eksempelvis undgås forgæves opkald, fordi medarbejdernes status er synlig for alle på computerskærmen. Samtidig kan opkald betjenes hurtigt og kompetent, fordi I P Groups call center applikation kan hente oplysninger, om den der ringer, og præsentere dem i samme øjeblik, som telefonen kimer. Det har Socialpædagogernes Landsforbund benyttet sig af:
"Vores løsning kørte fra første dag det blev implementeret, og vi har integration med både mobiltelefoni og Outlook for omkring 250 medarbejdere. I første omgang var det prisen, som gjorde, at vi valgte I P Group, men der er mange andre fordele ved at være en stor kunde hos en mindre leverandør - blandt andet har vi høj prioritet," siger Lone Drasbæk fra Socialpædagogernes Landsforbund.
Garanterer drift
Hvor mange af de større leverandører af IP-telefoni har vanskeligt ved at leve op til løfterne om stabilitet og hurtig installation har I P Group A/S valgt at gå en anden vej.
"Vi er så sikre på vores teknologi, at vi garanterer, at det fungerer. Derfor giver vi alle vores kunder en bodsgaranti, som helt konkret betyder, at de få en kontant refundering, hvis noget ikke lever op til forventningerne," fortæller Ole K. Rasmussen, der er markedschef i I P Group A/S.
"Vi oplever ofte at større udbydere af IP-løsninger ikke er i stand til at levere skræddersyede løsninger, og det er netop hvad markedet efterspørger. Vores produkter baserer sig på Open Source og idet vi har egne software udviklerer, er det medvirkende til at vi hurtigt kan justere en løsning til kundernes ønsker," siger Ole K. Rasmussen.
Flotte resultater
De flotte resultater har betydet, at I P Group A/S er blevet udvalgt som Sonofon konceptpartner, og har kunnet vinde større sager i direkte konkurrence med de større IP leverandører, bl.a. via tilbudsrunder styret af det uafhængige rådgivningshus Netplan. Desuden er I P Group anbefalet leverandør af IP-telefoniløsninger af organisationerne FDE, DEGA og Håndværksrådet.
Som kunde hos I P Group A/S vælger man selv om man vil håndtere driften af telefoniserveren eller lade I P Group varetage opgaven. Se mere på www.ipg.dk
Relevant information
http://www.ipg.dk
Firma
I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev,
Danmark
88 80 46 45
27 61 46 45
http://www.ipg.dk