Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/04-09   -   Pressemeddelelse

I P Group og Lindpro indgår partnerskab

Et samarbejde mellem landets største el-installationsvirksomhed, Lindpro, og den nok førende udbyder af IP-telefoni, I P Group, skaber helt nye muligheder for danske virksomheder. Gennemprøvet og økonomisk IP-telefoni til erhvervslivet er nu tilgængeligt med landsdækkende service og omfattende infrastruktur bag de brugervenlige løsninger.

Landets største el-installationsvirksomhed Lindpro indgår partnerskab med I P Group. Målet er, at udbrede effektiv, stabil og økonomisk IP-telefoni til erhvervslivet i hele landet. I P Groups løsninger adskiller sig ved at samle al kommunikation i én enkel løsning, som helt eller delvist serviceres eksternt, og dette koncept bakkes nu op af Lindpros landsdækkende netværk af tele- og netværksspecialister.

"I P Groups teknologi har vist sig at være stabil og driftsikker, og I P Group har færdigudviklede løsninger, som vi tror, vores kunder vil kunne gøre brug af langt ind i fremtiden," siger Johnny Robertson, der er teknisk chef for Telecom hos Lindpro.

Stabilitet er afgørende

"For vores kunder er det afgørende, at handle med leverandører, som har bevist deres stabilitet. Markedet søger efter gennemprøvede løsninger, der også kan blive serviceret langt ud i fremtiden. Dette behov oplever vi særligt i krisetider, og derfor er vi meget glade for nu at have et partnerskab med I P Group," siger Johnny Robertson, der er overbevist om at partnerskabet vil skabe en positiv synergi for begge virksomheder og de fælles kunder.

Blåstempling af dansk IP-teknologi

Hos I P Group er partnerskabet med Lindpro endnu en blåstempling af virksomhedens teknologier. Ole K. Rasmussen, der er markedschef i I P Group A/S, siger:
"Lindpro, har med deres omkring 1.200 medarbejdere over hele landet infrastrukturen og kundegrundlaget til at markedsføre og implementere vores løsninger i større skala. Der ligger et stort potentiale i samarbejdet i kraft af den brede salgskanal, Lindpros markedskendskab og ikke mindst i kraft af Lindpros omdømme. Vores danskudviklede IP-teknologi bliver nu sidestillet med de helt store internationale løsninger, og den position kan vi nu bruge til at udvikle vores løsninger i endnu højere grad."

Stort potentiale i partnerskab

I P Groups IP-telefoniløsninger henvender sig til det brede segment af mellemstore virksomheder, der ønsker en enkel IP-telefoni løsning, uden at gå på kompromis med kvalitet og funktion. Dette marked har de seneste år været i rivende fremgang, til dels i kraft af, at løsningerne markant kan reducere omkostninger til IT og telefoni i virksomhederne.

I P Group er ligeledes anbefalet leverandør af IP-telefoniløsninger til medlemsvirksomhederne af FDE, herunder medlemmer af Dansk Industri, Dansk Eksportforening, Håndværksrådet og en række andre organisationer. Virksomheden er dansk ejet og er selvfinansierende, hvilket er med til at cementeres I P Group som en solidt funderet teknologivirksomhed.

Relevant information

http://www.ipg.dk


Pressekontakt


Firma

I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev, Danmark

  88 80 46 45
  27 61 46 45

http://www.ipg.dk

Modtag nyheder fra I P Group A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater