30/06-10
-
Pressemeddelelse
I P Group bliver Aastra partner
Danske I P Goup har indgået en partneraftale med Aastra Telecom. Aftalen sætter I P Goup i stand til at supplere sit omfattende supplement af telefoniløsninger, baseret på åbne SIP-teknologier, med Aastras brede udvalg af telefonkonsoller og trådløse Dect-telefoner.
I P Goup, der leverer og udvikler IP-telefoni til erhvervskunder, har indgået partnerskab med tele-leverandøren Aastra Telecom. Aastra dækker 40 pct. af erhvervsmarkedet for telefonsystemer i Danmark, og er blandt verdens førende udviklere af innovative telefoniløsninger. Dermed bliver I P Group i stand til at levere den nyeste hardware i kombination med egenudviklede SIP-løsninger.
I P Group har gennem adskillige år sikret sig en stabil kundebase ved at fokusere på de nye SIP-teknologier. SIP er en åben standard, der giver brugeren et væld af muligheder for intelligent håndtering af telefoni. Med I P Groups integration af mobiltelefoner og Aastras serie af telefoner, både faste konsoller og trådløse DECT-telefoner, får I P Group mulighed for at tilbyde sine kunder mere komplette og specialiserede løsninger med gennemprøvet hardware af højeste kvalitet.
En stærk samarbejdspartner"Aastra er en særdeles professionel samarbejdspartner, og partnerskabet giver os mulighed for at tilbyde gennemprøvet teknologi, samtidigt med at vore kunder får adgang til endnu mere spændende løsninger," siger Ole Rasmussen, der er markedschef hos I P Group. I P Group og Aastra har gennem det seneste år arbejdet nært sammen, blandt andet i forbindelse med levering af løsninger til kunder som RUKO og DANA.
"Vores nye IP-løsning med Aastra terminaler, der er leveret af I P Group giver os mange synergier på tværs af organisationen. Det er nemt for os at udbygge og oprette grupper, og de mange muligheder for at se data om hinandens tilstedeværelse gør, at vi er kommet nærmere medarbejderne i afdelinger, som ligger fysisk adskilt," siger Kim Madsen, der er IT-chef hos DANA - De selvstændiges A-kasse. DANA har fået installeret Aastras SIP-telefoner 6757i, som til fulde kan udnytte de nyeste muligheder for åben IP-kommunikation.
Fortsat udvikling af I P Groups platformI P Groups teknologiske platform er baseret på en åben IP-struktur, hvor der løbende fortages målrettet udvikling. Dette betyder, at I P Group har nogle af markedets mest innovative løsninger på denne type platform. Eksempelvis har I P Group egenudviklet PC-omstillingsbord, Mobilintegration, Call center-applikationer, CTI applikationer og forskellige muligheder for interfaces til CRM og ERP systemer. Se mere på www.ipg.dk
Relevant information
http://www.ipg.dk
Firma
I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev,
Danmark
88 80 46 45
27 61 46 45
http://www.ipg.dk