18/04-11
-
Pressemeddelelse
I P Group udvikler unikt telefonsystem til tandlæger
Et nyt system, der integrerer tandlægers patient- og opgavestyring med et IP-telefonsystem, effektiviserer og sparer danske tandlæger for mange timers administrativt arbejde. Løsningen, der kombinerer danskudviklet IP-telefoni med journalsoftwaren Dental Suite, bliver nu introduceret over hele landet.
IP-telefonivirksomheden I P Group har i samarbejde med Plandent udviklet et unikt system, som kombinerer telefoni og tandlægernes foretrukne journalsoftware, Dental Suite. Det åbner for en række nye muligheder for hurtig og præcis patientbetjening, målrettet tandlægeklinikernes arbejdsgange.
Letter administrative byrder"Når man ringer til sin tandlæge, så går der tid med at foretage opslag i systemet. Man skal fortælle sit CPR-nummer, og tandlægen skal indtaste det på sin computer og derefter hente data frem. Det tager tid og skaber telefonkøer. Med vores system bliver det administrative arbejdet lettet allerede fra det sekund telefonen ringer," fortæller Ole Rasmussen, der er markedschef hos
I P Group. Eksempelvis vil en patients journal automatisk blive hentet frem, når en klient ringer, fordi systemet genkender patientens telefonnummer.
Stor marked for IT-effektivisering hos tandlæger Systemet er allerede i drift på over 30 danske tandlægeklinikker landet over, og de åbenlyse fordele gør, at Ole Rasmussen har store forventningerne til udbredelsen af det.
"Der er et stort marked for dette produkt. I øjeblikket findes der ikke noget tilsvarende, og det betydet, at vi oplever en stor interesse for løsningen. Samtidig er alle tandlægeklinikker i øjeblikket i en fase, hvor der bliver kigget grundigt på omkostningerne, og vi har med vores IP-telefoni til Dental Suite et oplagt bud på en enkelt og hurtig besparelse for hele branchen," siger Ole Rasmussen, der netop har præsenteret løsningen på tandlægemessen Scandefa i Bella Center.
Enklere patienthåndtering med DentalSuite og IP-telefoniUdover sammenkoblingen med tandlægernes journalstyring får klinikkerne også et komplet IP-telefonisystem. Det kan blandt andet bruges til at vise telefonkø, og man kan med ét klik ringe op til en patient, som tidligere har ringet forgæves. Nogle steder benyttes IP-telefoni til at håndtere periodevise opkald til samtlige kunder.
"De er generelt meget tilfredse med det ude på klinikkerne. Det er nemt at sætte op og nemt at bruge. Samtidig er der er en reel tidsbesparelse, som beløber sig til mindst et par timer om ugen for en genemsnitlig tandlægeklinik," siger Lars Poulsen, der er produktchef hos Plandent, der bl.a. udvikler og forhandler Dental Suite.
Relevant information
http://www.ipg.dk
Firma
I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev,
Danmark
88 80 46 45
27 61 46 45
http://www.ipg.dk