05/09-11
-
Pressemeddelelse
Vandskader skaber vækst for dansk IP-telefoni
Virtuelle IP-telefonløsninger er stærkt efterspurgte netop nu. Først kom de store mængder regn henover sommeren, som ødelagde mange telefonanlæg, og så kom konkursen hos Butler Networks. Begge hændelser har skabt afbrydelse af telefonien i en række virksomheder, og dermed kommunikationen med virksomhedens kunder og eksterne partnere.
Uheldige hændelser har givet den danske leverandør af IP-telefoni, I P Group, vind i sejlene. Regn har ødelagt et stort antal telefonsystemer, som typisk har været installeret i kældre under kontorbygninger, og det har efterladt virksomheder med et akut behov for telefoni. Det har I P Group, som en af de få virksomheder i landet, været i stand til at levere. Med et virtuelt telefonsystem, der sættes op på få timer, vil virksomheden få sin telefoni tilbage, med samme numre, men med mobiltelefoner koblet op, og få adgang til at fortsætte telefonservicen over sine kunder og eksterne partnere.
Virtuel IP-telefoni sikrer virksomhederne"Fordelen ved et virtuelt telefonsystem er, at der ikke er noget hardware ude hos virksomhederne. Når vi skal installere det, behøver vi ikke engang at besøge virksomheden. Det betyder blandt andet, at vi kan tage et stort antal nye opgaver ind og levere i løbet af 24 timer - uanset opgavens størrelse," siger Ole Rasmussen, der er markedschef hos I P Group.
Ventetid reduceres til få timerHan har oplevet et stort antal meget frustrerede kunder, som har fået deres telefonsystemer ødelagt eller lukket. "Ofte ringer de først til de store selskaber, som har en leveringstid på nye linjer på op til ti uger. Det er helt uacceptabelt for en moderne dansk virksomhed at skulle være uden telefoni så længe, og derfor kommer de til os, og får en ny permanent løsning med det samme og til en markant lavere pris," fortæller Ole Rasmussen.
Virtuel IP-telefoni kan redde virksomheder efter krakNetop nu står en række virksomheder formentlig uden telefoni, efter Butler Networks konkurs, fordi kreditorerne har valgt at lukke for de sidste aktive kunder på nettet. Det betyder, at flere danske virksomheder fra i dag, 1. september 2011, står uden teleoperatør. En af de virksomheder, der har gjort brug af I P Groups lynhurtige reetablering af telefoni er designvirksomheden nyt i bo ApS i Store Kongensgade i København.
En billigere og mere stabil løsningHer siger salgsleder Anders Hay-Hjerresen:
"Efter vandskaden var vores telefonsystem ødelagt, og hos vores udbyder fik vi at vide, at vi skulle vente i op til 2-3 måneder på en ny løsning. I stedet fandt vi I P Group, som kunne give os en løsning omgående, hvor opkaldende nu modtages på mobiltelefoner, indtil vores nye fiber fra I P Group er leveret.
Løsningen blev sat op øjeblikkeligt, og vi har nu valgt at beholde I P Group som vores fremtidige leverandør af telefoni og internetløsningen - både for at sikre os i fremtiden og fordi virtuelt IP-telefoni er billigere i daglig drift.
Relevant information
http://www.ipg.dk
Firma
I P Group A/S
Romancevej 22
2730 Herlev,
Danmark
88 80 46 45
27 61 46 45
http://www.ipg.dk