15/06-10
-
Pressemeddelelse
Europæiske forlystelsesparker investerer 400 millioner euro i nye attraktioner
Forlystelsesparker rundt omkring i hele Europa har investeret for millioner af euro I nye attraktioner. Der er til glæde for de mere end 150 millioner gæster, som de europæiske forlystelsesparker byder velkommen denne sommer.
- Til trods for vanskelige økonomiske rammevilkår var 2009 en god sæson i de fleste europæiske lande, danske siger Andreas Veilstrup Andersen,der er direktør for International Association of Amusement Parks and Attractions (IAAPA) europæiske kontor i Bruxelles.
- Med mere end 400 millioner euro investeret i nye oplevelser hvert år, er der et godt fundament for at komme den nye sæson i møde. Ikke mindst i Danmark er såvel investerings- som innovations-niveauet højt, så det er vores håb at 2010 vil blive et godt år for branchen, siger Andreas Veilstrup Andersen.
I 2009 færdiggjorde IAAPA en rapport der dokumenterede den europæiske forlystelsesparkindustris størrelse og betydning. Rapporten omfattede 320 parker og 19 lande og viste, at europæiske forlystelsesparker har 150 millioner gæster, genererer 50.000 arbejdspladser og har en sammenlagt omsætning på næsten 9 milliarder euro.
I Danmark alene omsætter branchen for næsten 300 millioner euro, og er dermed den 5. største forlystelsespark-branche i Europa målt på omsætning. Kun overgået af Frankrig, England, Tyskland og Spanien.
Nedenfor er listet en række af de attraktioner, der åbner rundt omkring i Europa denne sommer, inkl. Danmark. De 11 danske forlystelsesparker udgør tilsammen medlemskredsen i FFD Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark.
Relevant information
http://www.iaapa.org/europe