Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/09-12   -   Pressemeddelelse

Fra London til Building Green i Forum

Verdens største messe for bæredygtigt byggeri Ecobuild har det. Og nu har Building Green i Forum det også: En matchmaking event, hvor udstillere og besøgende online kan booke møder med hinanden allerede inden messen.

Det nye tiltag har fået navnet Building Green Connections og formålet er at hjælpe både udstillere og besøgende med at opbygge nye forretningsforbindelser. Konceptet er simpelt og gennemprøvet.
Det eneste man skal gøre at oprette en profil på www.greenconnections.dk , hvor man beskriver hvem man er og hvilke ønsker man har til samarbejde. Fra den 10. september kan man begynde at booke møder med de andre registrerede. Forud for messen får alle deltagere tilsendt en mødeplan og på selve mødedagen afholder man sine bookede møder à 20 minutters varighed - en form for speeddating for virksomheder.

Konceptet er allerede afprøvet på branchen. På verdens største messe for bæredygtigt byggeri EcoBuild i London, var der mere end 300 personer, som deltog i eventen. Enterprise Europe Network står bag eventen på EcoBuild og det er også Enterprise Europe Network's danske afdeling der, sammen med InnoBYG, står bag Building Green Connections i Forum den 10.-11. oktober.

"Vi har set med egne øjne, bl.a. i London, hvordan events som denne, hvor deltagerne mødes i 20 minutter, har vist sig at være en nem og effektiv måde at skabe nye forretningsforbindelser på" fortæller Kaspar Nielsen fra Enterprise Europe Network.
Fra InnoBYG, som er med til at facilitere eventen, er Netværksleder Charlotte Darre helt enig.
"Building Green Connections giver både udstillere og besøgende en ny mulighed for en målrettet og effektivt messedeltagelse og vi synes det er en fantastisk mulighed både for vores medlemmer og alle andre som deltager i Building Green messen " siger Charlotte Darre.

Der er allerede over 30 tilmeldte, herunder mange spændende aktører fra den danske byggebranche. Der er også enkelte udenlandske deltagere som har registreret sig, og så har virksomheder som tænker på at begå sig i udlandet, en fantastisk mulighed for at booke møder med flere repræsentanter fra danske ambassader rundt om i verden.

Faktaboks: Building Green Connection foregår 10 & 11. oktober på Building Green i Forum. Deltagelse er gratis, men kræver registrering. Deadline er 1. oktober, 2012. Læs mere om Building Green Connections på www.buildingconnections.dk

Building Green er Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger og finder sted 10.-11. oktober i Forum, København. Det er gratis at besøge messen, læs mere og tilmeld dig messen.

For uddybende information kontakt:
Christine Larsen, Sekretariatsleder, InnoBYG: chla@teknologisk, 7220 2149
Kaspar Nielsen, projektleder, Enterprise Europe Network, kan@netmatch, 5094 9333



Relevant information

http://buildinggreen.eu


Pressekontakt


Firma

IBC Euroforum
Silkegade 17, st.
1113 København K, Danmark

  35253545
  41951424

http://buildinggreen.eu

Modtag nyheder fra IBC Euroforum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater