01/12-11
-
Pressemeddelelse
Maersk Line indgår femårig aftale med IBM
Maersk Line har indgået en aftale med IBM på kompetencecenter og applikationssupport for det forretningskritiske SAP-system FACT (Finance and Accounting for the Container Transport).
I dag bliver supporten af FACT håndteret af Maersk Line Indien i FACT kompetencecenteret i Chennai, og vil blive flyttet til et IBM team i Chennai. Som en del af aftalen vil IBM erstatte den nuværende leverandør samt overtage 125 Maersk Line ansatte.
FACT kompetencecenter-teamet håndterer 2nd og 3rd level support af FACT-applikationen - en applikation der sikrer overblik over finansielle transaktioner og containere på tværs af A.P. Møller-Mærsk Gruppen; Maersk Line, Damco og Safmarine. I dag modtager kompetencecentret mere end 10.000 henvendelser pr. måned.
Det er første gang IBM og Maersk Line har indgået en aftale om at overflytte medarbejdere i samme off-shore land, og aftalen kan ses som den næste fase i outsourcing. De pågældende medarbejdere vil yderligere få mulighed for at forfølge en karriere i IBM's organisation.
IBM vil under aftalen blandt andet indføre nye, forenklende processer, der vil højne kvaliteten, skabe højere stabilitet samt lavere omkostninger for Maersk Line.
Aftalen træder i kraft 19. december 2011.
Relevant information
http://www.ibm.dk
Firma
IBM Danmark ApS
Nymøllevej 91
2800 Kgs. Lyngby,
Danmark
28 80 35 16
http://www.ibm.dk