Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/02-12   -   Pressemeddelelse

IBM og Schultz indgår aftale om drift af ny jobcenterløsning

Schultz har indgået en femårig aftale med IBM om drift af FASIT Jobcenter, Schultz' nye fagsystem til jobcenteradministration. FASIT giver sagsbehandlere i landets jobcentre en helt ny, digital arbejdsplads, hvor høj faglighed og sikker sagsbehandling kombineres med effektiv IT.

Med aftalen sikrer Schultz, at fagsystemet hviler på en fleksibel og sikker driftsløsning, der takket være moderne teknologi og IBM's datacenter, er forankret i et professionelt set-up.

Driftsleverancen tilgodeser jobcentrenes behov for skalerbarhed, høj tilgængelighed samt sikring af de personfølsomme data, som fagsystemet rummer. Det nye FASIT Jobcenter fagsystem introduceres til markedet i andet halvår 2012, og IBM deltager aktivt i udviklingen og rådgiver om driftsarkitektur.

Mette Kaagaard, Schultz' administrerende direktør, fortæller om baggrunden for valget af IBM:

"For at kunne realisere de effektiviseringsgevinster på minimum 15 %, som vi med det nye fagsystem vil levere til jobcentrene, er driftssikkerhed og stabilitet afgørende. Derfor stiller vi meget høje krav til vores driftsleverandør. IBM, som globalt leverer driftsydelser til en lang række koncerner og tilbyder et moderne og professionelt drifts-setup, opfylder vores høje krav."

Schultz udvikler den nye FASIT Jobcenterløsning i sin egen IT-organisation og ser fagsystemet som et naturligt supplement til Schultz' øvrige løsninger, der omfatter digitale lov- og informationsportaler, selvbetjeningsløsninger og vejledningsværktøjer, der hver måned har flere end 600.000 kommunale, offentlige og private brugere.

"IBM kan med den fleksible og skalerbare On Demand-løsning sikre Schultz det fornødne fundament for et velfungerende og driftssikkert fagsystem, der stiller store krav til såvel tilgængelighed som sikkerhed for at kunne honorere jobcentrenes behov," fortæller Henrik Bodskov, direktør for IBM's outsourcing-forretning i Danmark.

Aftalen blev underskrevet i december 2011, og det nye fagsystem FASIT Jobcenter frigives i efteråret 2012.

Relevant information

http://www.ibm.dk


Pressekontakt


Firma

IBM Danmark ApS
Nymøllevej 91
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  28 80 35 16

http://www.ibm.dk

Modtag nyheder fra IBM Danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater