Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-12   -   Pressemeddelelse

IBM og Lemvigh-Müller indgår fleksibel og fremtidssikret outsourcingaftale

Lemvigh-Müller, Danmarks største stål- og teknikgrossist, har indgået en femårig aftale med IBM om drift af virksomhedens SAP-baserede virksomhedssystemer gennem IBM's On Demand Hosting-setup. Aftalen skal være med til at sikre et fleksibelt, driftsikkert og tilpasningsvenligt grundlag for virksomhedens fremtidige vækst.

IBM's On Demand (ODH) kontraktstruktur giver Lemvigh-Müller mulighed for at justere IT-kapaciteten, og få allokeret yderligere IT-ressourcer, i takt med at forretningen vokser, og nye behov opstår.

Lemvigh-Müllers aftale med IBM tilbage fra 2009 udløber med udgangen af 2013. Med den oprindelige aftale blev driftsfundamentet til en helt ny infrastruktur til Lemvigh-Müllers efterfølgende SAP-udrulning i hele organisationen etableret og taget i brug. Med den nye aftale er der dels sket en tilpasning til kundens aktuelle situation baseret på IBM's seneste "Application Hosting for SAP"-koncept med standardiserede SAP-driftsservices - dels introduceret udvidede fleksible muligheder i IBM's On Demand hosting-miljø. Løsningen er baseret på en to-center-løsning i IBM's Copenhagen Campus driftscentre med anvendelse af IBM's driftsoperation, der sikrer høj driftsstabilitet.

Samarbejdet mellem Lemvigh-Müller og IBM strækker sig tilbage til 2005, hvor IBM overtog SAP-driften hos Louis Poulsen El-teknik A/S, som i 2007 blev fusioneret med Lemvig-Müller. Erfaringerne fra det hidtidige samarbejde har været udslagsgivende for indgåelsen af den nye aftale. En fortsættelse af samarbejdet giver Lemvigh-Müller leverancesikkerhed med dokumenteret stabil drift.

Lemvigh-Müller beskæftiger 1.250 medarbejdere og har en omsætning på over fem mia. kr. Gennem de to hovedforretningsområder - teknik samt stål & metal - dækker Lemvigh-Müller en stor del af de produktbehov, som findes inden for dansk industri, byggeri, håndværk og teknisk installation.

"IBM kan med den fleksible og skalerbare On Demand-løsning sikre Lemvigh-Müller det fornødne fundament for en velfungerende og driftssikker IT-infrastruktur. Løsningen sikrer Lemvigh-Müller en fleksibel løsning, der let kan tilpasses nye behov," fortæller Henrik Bodskov, direktør for IBM's outsourcingforretning i Danmark.

Relevant information

http://www.ibm.dk


Pressekontakt


Firma

IBM Danmark ApS
Nymøllevej 91
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  28 80 35 16

http://www.ibm.dk

Modtag nyheder fra IBM Danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater