Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-10   -   Pressemeddelelse

Undgå indbrud i julen

Indbrudstyve holder ikke juleferie, og hvert år oplever mange danskere at komme hjem fra juleferie eller familiefester til et gennemrodet hus, hvor der mangler alt fra kostbare smykker til dyre fladskærme. Problemet kan afhjælpes med FakeTV, som er en tv-simulator, der får huset til at se beboet ud og skræmmer juletyven væk, fordi han tror, at familien er hjemme og ser TV.

Selvom de fleste af landets politikredse i 2010 oplever, at politiets indsats mod indbrud har haft en positiv effekt, er antallet af indbrud i private hjem fortsat højt. Og indbrudstyvene foretrækker især at plyndre danskernes hjem for værdier i juledagene, hvor danskerne er samlet hos venner og familier eller rejst væk på ferie.

Alarmer giver falsk tryghed
Tyveknægte slår oftest til i de private hjem, der ser mørke og ubeboede ud - og de går forbi de huse, der emmer af liv og aktivitet. Selv om husejeren installerer tyverisikring, trådløse alarmer og tænd og sluk-lys, kan tyven alligevel gennemskue, om huset er beboet eller står tomt. Mange tyve har i dag professionelt udstyr, der kan jamme trådløse alarmer - eller også er tyven ligeglad med, om en alarm går i gang i tomt villakvarter, hvor ingen kan nå at alarmere politiet, inden huset er tømt for fladskærme, anlæg og smykker.

Tv-simulator snyder juletyven
For at undgå besøg af juletyven, kan du sikre dit hus ved at lade det se beboet ud. For eksempel vil tyven ofte blive forvirret og utryg, hvis han kan foranlediges til at tro, at familiens fjernsyn er tændt, når han ser det velkendte blå flakkende skær gennem husets vinduer. I stedet for at lade tv'et stå og køre døgnet rundt i juleferien, kan man installere et FakeTV. FakeTV er en lille lampe på størrelse med en knyttet hånd, og den simulerer lyset fra et rigtigt tv. Når man står udenfor huset, er det ikke til at se forskel på, om lyset kommer fra et rigtigt tv eller et FakeTV.
- Kernen i FakeTV er en indbygget computer, som styrer et antal lysdioder, der producerer lys af varierende intensitet og farve. Apparatet bruger kun tre watt og kan times, så det kun udstråler liv i huset, når det er mørkt udenfor. Dermed giver det et realistisk indtryk af, at husets beboere er hjemme, fortæller Claus Bredahl, der er direktør i IdéImport, som forhandler FakeTV.

Skræmmer tyven væk
- Vi ved naturligvis ikke med sikkerhed, om det er netop er vores FakeTV, der skræmmer tyven væk, men vi ved fra vores kundeundersøgelser, at de danskere, der har købt vores FakeTV, kommer hjem fra ferie uden at have haft besøg af ubudne gæster. Det synes jeg er betryggende, uddyber Claus Bredahl.
Han afslører endvidere, at der under årets juletræ sikkert vil være mange "snyde-pakker" med FakeTV, for tendensen er, at mange danske mænd bliver beriget med et FakeTV i år.

Faktaboks
Fakta om indbrud i private hjem


· Tidspunkt på dagen: Over halvdelen af alle indbrud sker mellem klokken8 og 16. Over en tredjedel af alle indbrud sker mellem klokken16 og 24, for i det tidsrum er mange optaget af at købe ind, besøge venner og familie eller at dyrke fritidsinteresser

· Tidspunkt på ugen: De fleste tyve slår til om fredagen, men lørdag er også en travl dag

· Tidspunkt på måneden: De fleste indbrud bliver begået fra den 10.til27. dag i måneden.

· Tidspunkt på året: Statistikken over indbrud topper i sommerferien og omkring jul og nytår

· Hvad går tyven efter? Indbrudstyve går typisk efter radio og tv, smykker og kontanter. Du bør derfor lade være med at opbevare mange kontanter i dit hjem. Smykker, ure og andre værdigenstande bør du opbevare i et sikringsskab. Og hvis du sørger for at mærke større værdigenstande, falder de væsentligt i værdi for tyvene

Faktaboks
Sådan undgår du indbrud i dit hjem


· Gør det besværligt for tyven at bryde ind ved at sikre dit hus med lås og slå, så tyven hverken kan komme ind gennem vinduer eller døre. Tjek også kælderdøre og vinduer. Gem haveredskaber og værktøj af vejen, så tyven ikke bruger det. Lad ikke værdier være synlige. Gem værdigenstande af vejen

· Få huset til at se ud som om der er nogen hjemme ved at lade en bil stå i indkørslen

· Lad eventuelt en lampe tænde og slukke automatisk i huset

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Relevant information

http://www.ideimport.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Idé Import
Siøvej 69
8370 Hadsten, Danmark

  24 63 22 15

http://www.ideimport.dk

Modtag nyheder fra Idé Import på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater