Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-11   -   Pressemeddelelse

Dansk frisørgrossist vinder over australsk grossists kopiprodukt

IdHAIR Company A/S er en af landets førende frisørgrossister indenfor frisørprodukter og har netop vundet en sejr over Terence Renati Pty Ltd.

I efteråret 2010 udbød Terence Renati Pty. Ltd. en ny voksserie i Skandinavien. Problemet var blot, at det var en direkte kopi af IdHAIRs successerie med de 5 Idvoks. IdHAIR reagerede resolut med bistand fra deres advokat, Asger Heine Jensen fra advokathuset DELACOUR DANIA, og fik ganske hurtigt nedlagt et europæisk fogedforbud.

Fogedforbuddet var et af de allerførste med virkning for hele EU baseret på danskejet EU-varemærke. Forbuddet gjorde, at samtlige produkter omfattet af fogedforbuddet ikke måtte bringes på markedet i EU.

Advokat Asger Heine Jensen - leder af DELACOUR DANIA's IP-Team - der bistod IdHAIR Company A/S i sagen, sagde:

"Når der udbydes krænkende produkter til en lang række europæiske distributører, er det af afgørende betydning, at rettighedshaveren ikke er tvunget til at tage retlige skridt i hver eneste jurisdiktion, men kan gøre det centralt. På grundlag af IdHAIR Company A/S' EF-varemærker fik vi i løbet af nogle få dage nedlagt et fogedforbud, der har virkning for hele EU. Det er en fremgangsmåde, som vil kunne være til stor gavn for rettigshavere i lignende situationer."

Den efterfølgende retssag er netop afsluttet og der er afsagt dom i sagen. Dommen er efter modpartens udeblivelse faldet ud til fordel for IdHAIR. Renati er blevet dømt til at betale en erstatning på 500.000 kr. samt sagens omkostninger til IdHAIR. Endvidere er der nu udstedt et permanent forbud, der udelukker Renati fra at bringe Identity, i det viste design (se bilag 1), i omsætning i den Europæiske Union.

IdHAIR´s International Marketingdirektør Kasper Christensen udtaler:

"Det er rart, endelig at stå med en kendelse, som fortæller det som vi hele tiden har regnet med. At det ikke går ustraffet forbi, at snylte på et brand som mange mennesker har brugt mange år på at opbygge. Jeg håber denne dom giver andre modet og energien til at tage kampen op mod snyltere på deres hårde arbejde."

FAKTA IdHAIR Company A/S
· Frisørgrossist, sælger produkter i Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Har domicil i Lystrup.

· Mest kendte for IdHAIR voks, som er absolut markedsledende i Danmark i frisørsaloner. Men forhandler også mærker som Sexy hair, Lanza, Cutrin og flere andre.

Bilag 1: Billeder af de omtalte Renati produkter sat i sammenligning med de originale IdHAIR produkter.

For yderligere information kontakt venligst:

IdHAIR Company A/S:
Int. Marketingdirektør Kasper Christensen
Mail: kc@idhair.dk
Mobil: 2710 2973

DELACOUR DANIA Advokatfirma
Advokat, Partner - Leder af Team IP:
Asger Heine Jensen
Mail: ahj@delacourdania.dk
Mobil: 2711 3917

Relevant information

http://www.idhair.dk



Pressekontakt


Firma

IdHAIR Company A/S
Lægårdsvej 28
8520 Lystrup, Danmark

  86 74 28 22
  27 10 29 73

http://www.idhair.dk

Modtag nyheder fra IdHAIR Company A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater