Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-12   -   Pressemeddelelse

Idiotsikker Records udgiver single med den amerikanske sanger Temu feat. UMA vinderen Peacefull James

"Easy Comes" er en sang om kærligheden og den ubesværede strøm i hvilken den kommer og går. En tempofyldt fortælling om at gå fra drømmen til mareridt - hvad der kommer let går let. Sangen er kommet til i samarbejde mellem produceren Mighty Beats, det amerikanske multitalent Temu Bacot og den danske rapper Peacefull James.

Som barn af forældre, der både var dansere og sangere med en excentrisk musikviden, må man sige at Temu blev født ind i musikken. Han sang nærmest før han kunne tale og allerede som 10 årig begyndte han at synge i to af USA's mest prestigefyldte børnekor, The Boys Choir of Harlem og The Young People's Chorus of New York. Som 13 årig lagde han bl.a. stemme til omkvædet på hittet "We'll Always Love Big Poppa" med The Lox.
Som 19 årig flyttede han til Danmark og har siden da bl.a. dannet gruppen Urban Night Crew sammen med DJ Dex, som bl.a. resulterede i klubhittet "Urban Night Theme". Han arbejder også tæt sammen med DJ Static, hvor han bl.a. har leveret flere omkvæd og live korsang til bl.a. Majors, Negash Ali og DJ Statics eget soloalbum "Rolig Under Pres", hvor han medvirker på nummeret "Alright" sammen med rapperne Phorahe Monch og NatIll. Yderligere er han altid at finde på kor og talkbox til DJ Statics shows.
Som sanger er Temu blevet beskrevet som værende inspirerende som D'Angelo og karakteristisk som Cee Lo samt havende potentialet til at blive det 21. århundredes Qunicy Jones. Og talentet går langt udover selve sangen. Sidste år udgav han den selvproducerede EP "The Sign In" og som danser har han medvirket i et hav af forestillinger, senest Black Swan Lake sammen med legendariske Phax Ahamada.

Peacefull James er en ugandisk/dansk rapper, som har tilbragt det meste af livet I Danmark. Han er et af de helt store navne på den danske rapscene i øjeblikket. Han vandt sidste år en Underground Music Award som bedste hip hop navn og var samtidig en del af DR's Karrierekanonen. For nyligt udgav han det anmelderroste mixtape "This Is Not Me". Han har bl.a. også været at finde på to numre på DJ Statics album "Rolig Under Pres" og på Miracles & Dictes nyeste single "If You Can't Say Stop".
Peacefull James er ligeledes en meget anerkendt liverapper og spiller ofte med bands som Dafuniks, Billow, Hérö og Tako Lako.

Mighty Beats er langt fra et ubeskrevet blad udi musikproduktionens kunst. Han har gennem tiden produceret for et hav af danske og amerikanske rappere, heriblandt Haven Morgan, Negash Ali, J-Spliff, Jøden, Jahi, Rasco og One Be Lo. Derudover har han også haft fingrene i rockmusikken samt reggaeton som fx Camilo & Grandanéz. På dette nummer leverer han en soulfyldt produktion med et betagende guitarriff akkompagneret af et drivende orgel og energiske trommer, som falder symbiotisk i hak med Temus fantastiske stemme

Nummeret udkommer d. 29. oktober på alle digitale platforme verden over gennem Universal / A:larm / Idiotsikker Records.

iTunes: https://itunes.apple.com/se/album/easy-comes-feat.-peacefull/id569544881?l=en

Spotify: http://open.spotify.com/album/18vEVb5L9txLJGEGAix3w7

Relevant information

http://www.idiotsikker.dk


Pressekontakt


Firma

Idiotsikker Records
F. Vestergaardsgade 10, 2. tv
8000 Aarhus C, Danmark

  28911406
  28911406

http://www.idiotsikker.dk

Modtag nyheder fra Idiotsikker Records på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater