Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Ikast-Brande Kommune solgte mest jord i 2009

Ikast-Brande Kommune - en klar vinder
Kort tid efter at Dansk Industri har kåret Ikast-Brande Kommune til den kommune med det bedste erhvervsklima, har Magasinet Ejendom offentliggjort deres undersøgelse af det kommunale salg i 2009. Ikast-Brande Kommune er her en klar vinder med hensyn til den solgte mængde jord i 2009.

Hvor meget har vi solgt?
Ikast-Brande Kommune kan bryste sig af at være den mest sælgende kommune i 2009, hvad angår jord. I 2009 har Ikast-Brande Kommune solgt 487.871 m² erhvervs- og boligjord. Der er i 2009 solgt hele 469.871 m² til erhverv. Den kommune der har solgt næstmest, har solgt omkring det halve areal af, hvad Ikast-Brande Kommune har solgt.

Pris
1 m² erhvervsjord koster i gennemsnit i Ikast-Brande Kommune 109 kr. Den dyreste kommune i Danmark, har en gennemsnitspris på 3.000 kr./m².

Hvor meget jord forventer vi solgt i 2010?
Hvad forventningen til salget i 2010 angår, kommer Ikast-Brande Kommune på en flot 3. plads, med en forventning om at sælge 210.000 m² jord.

God byggeaktivitet på kommunale udstykninger
Hvad salget af boliggrunde angår, har 2010 allerede vist sig at være bedre end 2009. I 2009 blev der solgt 15 boliggrunde. Ved udgangen af september 2010 er der solgt 25 boliggrunde. "Ikke nok med at 2010 allerede har budt på et større salg af boliggrunde end 2009, ser vi også en klar tendens til, at på de grunde der bliver solgt, går køberne meget hurtigt i gang med at bygge. Det er jo dejligt at se, at der er god byggeaktivitet på de kommunale udstykninger", siger borgmester Carsten Kissmeyer.

Ikast-Brande Kommune - god infrastruktur
Det er mange forhold der gør sig gældende når både erhvervsvirksomheder og private vælger at købe jord i Ikast-Brande Kommune. En af grundene er selvfølgelig den gode infrastruktur, som gør det nemt og hurtigt at kommer mod nord, syd, øst og vest - alt efter hvad man har behov for. Samtidig gøres der meget for at have attraktive boligudstykninger og er-hvervsarealer. Ikast-Brande Kommune gør meget for at hjælpe interesserede, såfremt det er nødvendigt, hvis der for eksempel ikke er de tilstrækkelige planmæssige forhold, eller hvis der simpelthen mangler jord i et bestemt område.

Relevant information

http://www.ikast-brande.dk


Pressekontakt


Firma

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast, Danmark

  9960 3207

http://www.ikast-brande.dk

Modtag nyheder fra Ikast-Brande Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire