Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-10   -   Pressemeddelelse

inCaptiva A/S overtager Ziteman

IT-virksomheden inCaptiva A/S har købt konkursboet efter Ziteman A/S og reetableret aktiviteten heri, i Ziteman ApS. Overtagelsen omfatter 10 medarbejdere, og en forventet årlig omsætning på ca. DKK 10. mio.

Ziteman A/S blev tirsdag sidste uge erklæret konkurs ved skifteretten i Odense. Efter en hurtig og succesfuld forhandling med kurator og kreditorerne blev løsningen, at inCaptiva A/S reetablerer Ziteman som et nyt selskab, der fortsætter med at fokusere på udvikling og drift af standardiserede webløsninger til mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

Anders Chr. Andersen, direktør i inCaptiva A/S udtaler: "Jeg har fulgt Ziteman som en lokal fynsk virksomhed gennem noget tid og har tidligere drøftet en overtagelse heraf. I forbindelse med Zitemans konkurs opstod der pludselig denne mulighed, som vi sammen med Zitemans ledelse har valgt at rykke hurtigt på. Vores strategi bliver at lade Ziteman fortsætte som hidtil; dvs. en 100% selvstændig enhed med eget brand og egen ledelse og som samtidig kan trække på inCaptivas infrastruktur herunder vores kontorer i København, Odense og Cairo. Vi tror på, at såvel Ziteman som inCaptiva kan få stor glæde af hinanden fremadrettet og ikke mindst tilbyde et fagligt inspirerende miljø for såvel kunder som medarbejdere".

Bo Tverskov, tidl. Bestyrelsesformand i Ziteman A/S udtaler: "Situationen taget i betragtning er inCaptivas overtagelse absolut at foretrække. Vi får en ny ejer i form af en veldrevet virksomhed og med store ambitioner. At der samtidig er tale om en lokalt forankret virksomhed i form af at hovedkontoret fremadrettet vil være placeret i Odense er blot endnu en fordel. Jeg tror at Ziteman fremadrettet vil blive en særdeles profitabel investering for inCaptiva og ser sammen med Ziteman's medarbejdere frem til at bistå hermed".

Anders Chr. Andersen, Adm. Direktør i inCaptiva A/S tilføjer: "inCaptiva A/S er i dag en meget fokuseret high-end leverandør til primært offentlige virksomheder og organisationer. Denne strategi er det vigtigt for os at holde fast i. Men samtidig skal det ikke være nogen hemmelighed, at med en meget lang indsalgstid når det kommer til at leverer offentlige IT-løsninger; ja så er det ekstra spændende også at måtte få lov til at arbejde med en virksomhed som hver måned leverer mere end 50 nye webløsninger. På den korte bane er fokus dog på, at få serviceret de eksisterende kunder således at deres oplevelse med det nye Ziteman bliver så positiv som muligt".

###

Om inCaptiva A/S
inCaptiva A/S er en danskejet IT-virksomhed, etableret i 1999, der fokuserer på at levere platformsuafhængige løsninger til offentlige virksomheder og organisationer. inCaptiva er Microsoft Gold Certified Partner med egne kontorer i København, Odense og Cairo. Mere om inCaptiva på: www.incaptiva.dk og www.incaptivaoffshore.dk

Relevant information

http://www.incaptiva.dk


Pressekontakt


Firma

inCaptiva A/S
Englandsgade 25
5000 Odense C, Danmark

  70202190
  30563882

http://www.incaptiva.dk

Modtag nyheder fra inCaptiva A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater