Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/06-09   -   Pressemeddelelse

Myte at bærbare computere ikke kan repareres

Det kan være en dyr fornøjelse at få repareret den bærbare, når den er gået i stykker. Det er i hvert fald budskabet når man går ned i computerforretningen med en bærbar, der er i stykker. Men det er faktisk ikke sandt. Nye virksomheder, der kan fixe de små computere til en rimelig pris, er ved at vokse frem.

Skærmen er knækket på den bærbare, og nu er spørgsmålet: Kan det betale sig at reparere den? Svaret afhænger af, hvor man går hen. I de traditionelle computerforretninger, vil man typisk få at vide, at det er meget dyrt at få en ny skærm, typisk op til 4.000 kr. Men det kan gøres billigere. F.eks. hos Traderjoe.dk, der har hjemme på nettet og i Hvidovre. Her er prisen på en ny, monteret skærm typisk mellem 1200 kr. og 2500 kr. alt efter mærke. Det er altså en sejlivet myte, at det ikke kan betale sig at reparere en bærbar, hvis skærmen f.eks. er ødelagt.

"Hvis man går i en computerforretning så får man normalt at vide, at det ikke kan lade sig gøre at reparere computeren, og at de vil have et stort beløb bare for at kigge på maskinen. Derfor har jeg specialiseret mig i at importere dele til bærbare, altså skærme, strømforsyninger og sågar hele bundkort. Jeg har to mand ansat i Kina til at skaffe kvalitetskomponenter og det gør at regnestykket pludselig ser helt anderledes ud," siger Traderjoes direktør, Jesper Kronborg-Jensen.

Krisen giver nye forretningsmuligheder
De billigere priser på reparationer i kombination med at finanskrisen har været en eksplosiv cocktail for virksomheder som Traderjoe.dk, der reparerer bærbare computer for både private og virksomheder. For Traderjoes vedkommende er omsætningen fordoblet i løbet af blot tre måneder og Traderjoe har åbnet en fysisk butik for at følge med efterspørgslen.

"Vi har i øjeblikket en eksplosiv vækst. I de seneste måneder er omsætningen fordoblet og det ser kun ud til at gå en vej lige nu," siger Jesper Kronborg-Jensen.

Jesper Kronborg-Jensen har repareret bærbare computere i årevis, men mest som et bijob og som importør af reservedele. Men i løbet af 2008 begyndte der at ske ting og sager.

"Det begyndte at strømme ind i sidste halvår af 2008, da man for alvor var begyndt at tale om finanskrisen. Med den øgede efterspørgsel fra privatkunder, der ville have reparationer med det samme, satsede jeg hele butikken på at åbne en butik," siger Jesper Kronborg-Jensen.

Faktaboks

Jesper er 26 år og har haft virksomhed siden han var 16. Altid med computere. Hans erfaring med både import, salg og service, har gjort, at han fra starten har opbygget en organisation til at skaffe og teste delene før de sendes til Danmark.

På Traderjoe.dk kan man finde priser på dele og service. Du skal selv betale for at sende din computer, men forsendelsen fraTraderjoe til dig er indregnet i prisen.

Traderjoe har oplevet støt stigende omsætning og åbnet en fysisk butik i Hvidovre på grund af efterspørgslen. Planen er at åbne flere butikker på franchisebasis, den første er allerede på vej i Sverige.

Udover serviceforretningen importerer Traderjoe også computerdele og gadgets fra fjernøsten. Importen er baseret på lokale samarbejdspartnere, der tester delene og sikrer, at de lever op til danske regler om f.eks. brandsikkerhed
RoHs ,CE mv...

Fordelingen af omsætningen er ca. 50% private kunder 50% virksomheder.

Traderjoe servicerer computere fra hele landet og har en stor del af sin omsætning i Jylland via hjemmesiden.

Traderjoe servicerer både PC og MAC

Relevant information

http://www.traderjoe.dk


Pressekontakt


Firma

Incendo
Vigerslevs Alle 369
2650 Hvidovre, Danmark

  31321260
  31321260

http://www.incendo.dk

Modtag nyheder fra Incendo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater