Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-11   -   Pressemeddelelse

Første skridt mod et tættere arktisk samarbejde om sundhed

Onsdag tog de arktiske sundhedsministre det første skridt mod et tættere samarbejde på sundhedsområdet ved det første Arktiske Sundhedsministermøde nogensinde. Mødet fandt sted under overskriften "Shared Challenges - Different Solutions".

De arktiske lande står over for en række fælles udfordringer på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. en stigende forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme og udbredelsen af smitsomme sygdomme, psykiske sygdomme, misbrug og selvmord.

Der er gode grunde til at samarbejde om at finde de rigtige løsninger og udveksle viden og erfaringer. Det stod klart efter en dag med oplæg ved ledende eksperter i arktisk sundhed og drøftelser mellem repræsentanterne for de arktiske regeringer og oprindelige folks organisationer.

Særligt i forhold til forebyggelse, telemedicin og forskning kan de arktiske lande lære meget af hinanden. Behandlingen af psykiske sygdomme og forebyggelsen af misbrug og selvmord er blandt de områder, hvor de arktiske lande også ønsker at dele erfaring, viden og derved opbygge flere kompetencer.

Mødet blev afsluttet med underskrivelsen af "The Arctic Health Declaration", der er udtryk for de arktiske landes hensigt om et tættere samarbejde på sundhedsområdet.

I deklarationen udtrykker de arktiske lande enighed om, at landene med fordel kan udveksle best practise, og at forskning i sundhedsfremme og forebyggelse i højere grad skal have fokus på de oprindelige befolkninger i Arktis.

"Jeg er glad for, at vi har taget initiativ til en tættere dialog på sundhedsområdet i Arktis med henblik på at fremme fælles løsninger", siger Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain.

"Vi kan lære meget af hinanden, og forhåbentlig markerer dette møde begyndelsen på en ny tradition", siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

Læs "The Arctic Health Declaration" underskrevet af de arktiske sundhedsministre

Yderligere oplysninger :
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kontorchef Katrine Schjønning tlf. (+45) 25 27 56 32
Departementet for Sundhed, Departementschef Ann B. Kjeldsen, tlf. (+299) 48 49 15

Relevant information

http://www.sum.dk


Pressekontakt


Firma

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K., Danmark

  72 26 94 14
  40 82 06 37

http://www.sum.dk

Modtag nyheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater