Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-11   -   Pressemeddelelse

Flere penge til tryghed i Region Midtjylland

Yderligere 55,8 mio. kr. fra akutaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er fordelt. Blandt andet er der givet 25 mio. kr. til mere tryghed og bedre sundhed til borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er nu enighed om fordelingen af endnu 55,8 mio. kr. kr. til sundhed og tryghed til borgerne i Region Midtjylland fra den såkaldte akut-aftale. I denne omgang er det borgerne i Ringkøbing-Skjern, Skive, Norddjurs og Samsø kommuner, som får glæde af millionerne til lægehuse og sundhedshuse.

Pengene til de nye initiativer kommer dagen efter, at andre tre midtjyske kommuner fik i alt 1 3 3,5 mio. kr. Desuden er der tidligere givet 60 mio. kr. til forsøgsordninger med lægehelikoptere. Formålet med hele den såkaldte akut-pulje på 600 mio. kr. er sikre tryghed for borgerne i hele Danmark.

Alt hvad der ikke er svært skal være nært. Det giver den største tryghed for borgerne. Og jeg er glad for, at vi i dag med fordelingen af de 55,8 mio. kr. har. taget endnu et skridt mod at sikre den tryghed for borgerne i hele Danmark. Jeg er sikker på, at borgerne i de fire kommuner meget konkret vil opleve den tryghed, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

I alt har syv initiativer fået tilskud. De største er:

Læge- og sundhedscenter i Ringkøbing-Skjerns sydlige del (Tarm og Skjern): 15 mio. kr.
Flerlægepraksis i Ringkøbing: 10 mio. kr.
Lægeklinik på Samsø: 3,3 mio. kr.
Nære Sundhedstilbud i Grenå: 15 mio. kr.
Læge og behandlingshus i Vestsalling: 9 mio. kr.

Bertel Haarder understreger, at de midler, som regeringen og Dansk Folkeparti har reserveret til projekter i Region Midtjylland med særlig fokus på den nordvestlige del af regionen, indebærer et reelt og permanent løft i forhold til den nuværende indsats.

- I Dansk Folkeparti er vi glade for at udmønte disse midler til lægehuse og sundhedstilbud, først og fremmest så borgerne har de nære sundhedstiltag, men også så vi kan tiltrække yderliger ressourcer ud til udkantsområderne, siger Liselott Blixt.

Baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 600 mio. kr. til en styrket akutindsats i yderområder med langt til nærmeste fælles akutmodtagelse, herunder lægehelikopterordning.

Med akutaftalen af 8. juni 2010 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om den overordnede fordeling af de 600 mio. kr. Midlerne skal bl.a. anvendes til etablering af lægehuse, sundheds- og akuthuse, udbygning af præhospitale beredskaber samt helikopterordning.

Yderligere oplysninger:
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, tlf.: 72269414
Liselott Blixt, tlf.: 33375120

Relevant information

http://www.sum.dk


Pressekontakt


Firma

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K., Danmark

  72 26 94 14
  40 82 06 37

http://www.sum.dk

Modtag nyheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater