Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Statslån til Furesø i ny aftale

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og Furesø Kommune har i dag indgået ny aftale til afløsning af den tidligere sammenlægningsaftale fra 2005.
Aftalen indebærer, at kommunens samlede gæld omlægges til et statslån med en fast ydelse. Lånet ydes med en meget lav rente og ydelsen på lånet bliver derved væsentligt lavere end ydelsen på kommunens eksisterende lån.

Statslånet ydes som et 30-årigt annuitetslån med en rente på 2,2 % p.a.

Ved omlægning af hele kommunens gæld til et regulært statslån opnår kommunen stabilitet med en lavere, fast rente betydeligt under markedsrenten og en lavere ydelse over en længere årrække.

Kommunen får endvidere særtilskud i en væsentlig længere periode end hidtil fastsat.

Med den yderligere kompensation er der enighed om, at der ikke er behov en yderligere genforhandling af aftalen i 2014, som indgik i den tidligere aftale fra 2005 om sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner. Den nye aftale er således til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale. Kommunen vil i øvrigt i forhold til andre kommuner være ligestillet i forhold til skattefastsættelse, tilskud mv.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:

"Jeg er glad for, at vi nu er nået frem til et fælles resultat. Et resultat, hvor kommunen sammen med regeringen har taget ansvar for en løsning, som begge kan stå inde for. Et resultat, der giver kommunen budgetsikkerhed og en betydelig lettelse i de årlige udgifter. Et resultat som peger fremad, og som jeg synes kommunens borgere kan være rigtig godt tilfredse med."

Borgmester Ole Bondo Christensen siger:

"Vi har fra Furesø Kommune gået til forhandlingerne med krav om en omlægning af hele kommunens gæld og med krav om en forhøjelse af det særlige statstilskud. Det har vi fået, og jeg synes, at den samlede kompensation har et niveau, der kan skabe grundlag for, at Furesø Kommune kan blive en økonomisk bæredygtig kommune på lige vilkår med andre kommuner. Borgerne i Værløse vil derfor ikke blive belastet af den arvede gæld fra før sammenlægningen. Samtidig har vi lagt vægt på, at særskatten i Farum udfases med udgangen af 2013. Aftalen giver mulighed for at imødekomme de målsætninger, der blev fastlagt, da de to kommuner blev lagt sammen."

Yderligere oplysninger

Afdelingschef Niels Jørgen Mau, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tlf. 72 28 25 50
Konstitueret kommunaldirektør Vini Lindhardt, Furesø Kommune, tlf. 72 16 40 10

Relevant information

http://www.sum.dk


Pressekontakt


Firma

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K., Danmark

  72 26 94 14
  40 82 06 37

http://www.sum.dk

Modtag nyheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater