Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-11   -   Pressemeddelelse

Haarder forbyder 24 nye farlige stoffer

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder føjer 24 stoffer til listen over narkotika. Et af stofferne var i december sidste år årsag til et narkotikadødsfald i Slagelse.
24 nye narkotiske stoffer er blevet forbudt.

Det drejer sig om det euforiserende stof methylamfetamin, den euforiserende plante meskalinkaktus og 22 syntetiske cannabinoider.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:

"Jeg har besluttet at forbyde stofferne, fordi de er lige så farlige at tage, som andre narkotiske stoffer, i og med de giver risiko for bl.a. forgiftninger, psykiske problemer og afhængighed. Vi så i december sidste år, hvor galt det kan gå, da en person i Slagelse ulykkeligvis døde efter at have taget methylamfetamin. For så vidt angår de syntetiske cannabinoider, så er der tale om stoffer, der ikke er særligt udbredte i Danmark, men som i stigende grad trænger ind på det europæiske marked. Derfor mener jeg, der er grund til at handle og forbyde stofferne."

Stofferne er blevet forbudt efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge, om syntetiske cannobinoider kan forbydes som gruppe, så man undgår at skulle forbyde dem enkeltvis, efterhånden som de kommer i omløb på markedet. Undersøgelsen indgår i forberedelsen af det system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, som regeringen har tilkendegivet at ville indføre med "Kampen mod narko II".

FN's særlige narkotikakontrolorgan International Narcotics Control Board (INCB) offentliggjorde sin årsrapport for 2010 den 2. marts. INCB gjorde i rapporten særligt opmærksom på, at der er behov for at sætte ind mod syntetiske cannabinoider, som i stigende grad breder sig på narkotika-markedet.

Relevant information

http://www.sum.dk


Pressekontakt


Firma

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K., Danmark

  72 26 94 14
  40 82 06 37

http://www.sum.dk

Modtag nyheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater