Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-11   -   Pressemeddelelse

Bertel Haarder uddeler pris til medicinske forskerspirer fra Aarhus

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder uddeler en pris til forskerspirer fra Aarhus Universitet som indledning til årsmødet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. "Det er herligt, der er medicinstuderende, som har mod på at forske," siger ministeren.
I dag, torsdag 5. maj 2011 overrækker indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder 10.000 kr. til den forening af medicinske forskerspirer, "Selskab for Medicinsk Studenterforskning", der gennem seks år har styrket studenterforskningen ved Aarhus Universitet - og på landsplan.

Foreningen bliver tildelt prisen på baggrund af flere års arbejde for sundhedsvidenskabelig studenterforskning dels ved Aarhus Universitet, dels på landsplan.

"Det er herligt, der er medicinere, som har mod på at forske, endnu mens de er studerende. Vi får brug for alle gode ideer, som de kan udvikle, og som der f.eks. kan komme nye behandlingsmetoder, ny medicin eller nyt apparatur ud af. Derfor er jeg også glad for at kunne uddele denne pris til de aarhusianske forskerspirer," siger Bertel Haarder.

Skal styrke dansk sundhedsforskning

Overrækkelsen sker på Nationalmuseet som optakt til årsmødet for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NNS) - et forum, der blev nedsat af den daværende minister for sundhed og forebyggelse i 2009 med det formål at styrke dansk sundhedsforskning.

Mødet 5. maj er det andet årsmøde og følger op på de anbefalinger, som forummet er kommet med i løbet af 2009 -2010. Anbefalingerne skal være med til at sikre, at Danmark fastholder sin flotte internationale position inden for sundhedsforskning.

Flere vil være studenterforskere

Mange medicinstuderende ved Aarhus Universitet får grundlagt en forskerkarriere allerede under studierne. Selskab for Medicinsk Studenterforskning ved Aarhus Universitet (SMS) arbejder for at sikre, at der også fremover vil være muligheder for at finansiere integrering af forskning og studier ved Health (tidl. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) i Aarhus gennem ordningen med et såkaldt "forskningsår".

Kongresser og grise-kirurgi

SMS blev dannet i 2005 og har fra begyndelsen haft til formål at fremme sundhedsvidenskabelig studenterforskning - bl.a. ved at være bindeled til andre forskningsorganer.
Foreningen har arrangeret landsdækkende kongresser for medicinsk studenterforskning i 2008, 2010 og 2011, og her har studerende fra hele landet fået mulighed for at præsentere deres aktuelle forskningsprojekter i et afslappet, men seriøst forum.
I de seneste år har SMS desuden gennemført arrangementer som "Forskerdating", hvor de studerende kan møde potentielle vejledere, samt kirurgiske kurser på både grise og gnavere.

Relevant information

http://www.sum.dk


Pressekontakt


Firma

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K., Danmark

  72 26 94 14
  40 82 06 37

http://www.sum.dk

Modtag nyheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater