10/05-11 - Pressemeddelelse

Udsigt til færre tilfælde hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Efter regeringen i fem år har haft særlig fokus på psykisk syge kriminelle, laver regionerne langt oftere aftaler om, hvem der har ansvaret for at følge de psykiatriske patienter, efter de er udskrevet. Det giver håb om mindre brug af tvang over for de alvorligst psykisk syge borgere og bedre sammenhæng i behandlingsforløbene for de retspsykiatriske patienter. "Nu bærer regeringens fokus på området frugt", siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.
Regionerne laver oftere aftaler om, hvem der har ansvaret for at følge psykisk syge, efter de er udskrevet fra psykiatriske afdelinger. Fra 2009 til 2010 er antallet af de såkaldte udskrivningsaftaler og koordinationsplaner således steget fra 267 til 538.

Det er et af resultaterne af undersøgelsen, Beretning for psykisk syge kriminelles forløb 2005-2009, som Sundhedsstyrelsen har lavet gennem de seneste fem år. Styrelsen offentliggør femte og sidste del af undersøgelsen i dag.

Beretningen handler om sager, hvor psykisk syge har begået alvorlig personfarlig kriminalitet mindre end seks måneder efter, de har været i kontakt med det psykiatriske system.

På baggrund af de årlige rapporter om sagerne har Sundhedsstyrelsen udsendt en vejledning som præciserer overlægers ansvar i forbindelse med behandling af patienter, der er dømt til psykiatrisk behandling, f.eks. hvis vedkommende ikke møder op til en aftale.

Både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har flere gange indskærpet regionerne deres pligt til at indgå aftaler med bl.a. kommunerne om, hvem der har ansvaret for at følge psykisk syge, efter de er udskrevet fra psykiatriske afdelinger.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder glæder sig over, at det er lykkes at sætte fokus på psykisk syge kriminelle med undersøgelsen:

"Nu bærer regeringens fokus på psykisk syge kriminelle tilsyneladende frugt. Udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne sikrer, at psykisk syge ikke bliver "tabt" mellem den psykiatriske afdeling, vedkommendes praktiserende læge og kommunen, efter han eller hun er udskrevet fra psykiatrisk behandling. Og med Sundhedsstyrelsens vejledning har vi udryddet enhver tvivl om, hvem der har ansvaret for, at de behandlingsdømte patienter får den nødvendige behandling," siger han.

"Det er vigtigt, at der er nogen, der følger op på behandlingen i psykiatrien - ikke mindst af hensyn til den psykisk syge selv, så han eller hun ikke går ud og begår alvorlig personfarlig kriminalitet på grund af deres sygdom, som vi jo desværre har set i nogle tilfælde. Forhåbentlig vil de mange udskrivningsaftaler også betyde, at vi fremover undgår nogle af de akutte tvangsindlæggelser, som ofte også medfører andre former for tvang under indlæggelsen, " siger Bertel Haarder.

Udskrivningsaftalerne skal bl.a. indeholde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for behandling og sociale tilbud, og hvem der skal reagere, hvis patienten ikke overholder aftalen.

Læs "Beretning for psykisk syge kriminelles forløb 2005-2009" her

Baggrund

De sidste fem år har Sundhedsstyrelsens undersøgt i alt 50 sager, hvor en person har begået personfarlig kriminalitet mindre end seks måneder efter, personen har været i kontakt med det psykiatriske system.
Undersøgelsen var en konsekvens af den såkaldte havarilov, som regeringen fremsatte i 2004. Loven havde til formål at udnytte den eksisterende viden til at mindske risikoen for, at psykisk syge i fremtiden begår alvorlig personfarlig kriminalitet.