Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-10   -   Pressemeddelelse

Avancerede kortfunktioner - gratis til iPad eller iPhone

Nu kan alle få avancerede kortfunktioner direkte til iPod, iPhone og iPad. Med det avancerede kortprogram, ArcGIS 10, kan alle nu ganske gratis navigere i kort og lave GIS analyser via de fleste mobile enheder, inkl. den helt nye iPad.

Det sker via applikationen ArcGIS til iOS som kan downloades gratis fra Apples app store. Vil du lave dine egne kortprogrammer til Apple produkterne kan du også hente et gratis ArcGIS API for iOS. Det kan fx være nyttigt, hvis en virksomhed har brug for en skræddersyet kort-løsning. Standardfunktioner der følger med ArcGIS til iOS er bl.a. kortnavigation, forespørgsler samt opmåling af afstande og arealer.

Hvis du vil have adgang til kort og data, der allerede er lavet, kan du med ArcGIS til iOS også tilgå ArcGISOnline (www.arcgis.com). Her finder du utallige kort - fx topografiske kort fra Esri, Bing maps fra Microsoft og OpenStreetMap. Siden bruges allerede af tusindvis af mennesker fra hele verden, der uploader, henter og deler data, laver og deler kort, samt tilgår eller deler services, applikationer med videre.

"Alle kan bruge den nye applikation. Du kan løse relativt simple geografiske opgaver, som opmåling af bygninger via satellitkort eller du kan bygge dine egne services og applikationer. Det sidste giver fx virksomheder mulighed for at tage deres egne services og forretningsdata med i marken. Det vil være attraktivt for mange, da applikationen er gratis og medarbejderne ofte efterspørger Apples produkter, fordi brugervenligheden generelt er høj," fortæller Senior Teknologi Strateg, Jan Juul Jensen fra Informi GIS.

Informi GIS er allerede i gang med at teste mulighederne med ArcGIS på iPad og alle der ønsker en demonstration af, hvordan den geografiske teknologi kan udnyttes på det nyeste produkt fra Apple-stammen er velkomne til at kontakte virksomheden på tlf.: 3996 5900.

For mere information om ArcGIS til iPad eller andre mobile enheder - kontakt Senior Teknologi Strateg, Jan Juul Jensen, på tlf.: 3996 5918.

Relevant information

http://www.informi.dk


Pressekontakt


Firma

Informi GIS
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund, Danmark

  3996 5900
  21350976

http://www.informi.dk

Modtag nyheder fra Informi GIS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire