02/12-10
-
Pressemeddelelse
Energinet.dk får nyt GIS-system til el og gas
Energinet.dk ruster sig til nye krav og udfordringer til drift og udvikling af de overordnede nationale el og gas transmissionsnet med nyt GIS-system.
Energinet.dk, der driver og bygger "energiens motorveje" - det store højspændingsnet og de store naturgasrør, som forbinder Danmark på kryds og tværs og med nabolandene, har indgået aftale med Informi GIS om levering og implementering af et nyt GIS-system; ArcGIS Server. KMD deltager som underleverandør.
Energinet.dk har ansvaret for, at der nu og i fremtiden er forsyningssikkerhed i Danmark - det vil sige el i stikkontakten og naturgas i rørene.
"Vor samlede vurdering er, at den tilbudte løsning i høj grad opfylder Energinet.dk's behov; herunder de ønsker der er til en standardiseret, fremtidssikret løsning. Ligeledes vurderes det at løsningen er den bedste mht. indpasning i vor it-arkitektur og de forretningsprocesser der skal understøttes aktuelt og i fremtiden," fortæller Chefprojektleder Frans Eschen, Energinet.dk.
Sikker drift og udvikling i fokus
Løsningen, der baserer sig på standard ArcGIS produkter fra Esri, skal være med til at sikre, at Energinet.dk opfylder visioner og målsætninger på både kort og lang sigt.
"Vurderingen i forbindelse med evalueringen af tilbud har været, at ArcGIS som produkt giver de bedste muligheder for at understøtte vor forretning på en fleksibel og standardiseret måde. Sådanne nøgleparametre er væsentlige for Energinet.dk. Vi lever i en dynamisk verden, hvor vi bliver mødt af nye krav og udfordringer til drift og udvikling af de overordnede nationale el og gas transmissionsnet som skal håndteres på professionel vis," forklarer Frans Eschen.
Der er lagt vægt på at skabe en fælles løsning til Energinet.dk, så alle brugere med tilknytning til Energinet.dk tilgår data i samme system. Der er også lagt vægt på, at løsningen er en langtidsholdbar standardløsning - ArcGIS fra Esri er verdens mest udbredte GIS software og der sker en fortsat udvikling på platformen. Informi GIS' position på det danske marked sikrer en løbende udvikling og tilpasning til danske forhold. Der er også lagt vægt på, at den samlede registrering af data om transmissionsnettene foreligger i GIS: Data fra GIS kan via integrationer gøres tilgængelige for tilknyttede systemer, ligesom data fra andre systemer via integrationer kan tilgås via GIS brugerfladen og heri indgå i kortvisning og analyser.
"Med Informi GIS som kombineret hovedleverandør og dansk Esri-distributør forventer vi en kompetent samarbejdspartner med dyb indsigt i produkt-suiten og stor erfaring i at implementere GIS-løsninger. Med denne ekspertise ser vi frem til, at Informi GIS kan etablere den optimale løsning, der understøtter vore arbejdsgange," siger Frans Eschen.
ArcGIS er en omfattende og tæt integreret samling af softwareprodukter til håndtering, analyse, visualisering og formidling af forretningsdata i et geografisk perspektiv. ArcGIS produktfamilien består af desktopværktøjer, serverteknologier, mobil GIS og online ressourcer. ArcGIS er udviklet af verdens førende GIS leverandør, Esri, og implementeres af den danske distributør, Informi GIS.
Relevant information
http://www.informi.dk
Firma
Informi GIS
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund,
Danmark
3996 5900
21350976
http://www.informi.dk