Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/03-12   -   Pressemeddelelse

IT-virksomheden Informi GIS bliver DONG Energy klimapartner

Fordelen ved partnerskabet er, at Informi GIS' klima- og miljøindsats får nogle strukturerede rammer. Det giver bedre overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres. En væsentlig del af aftalen er, at der reserveres en mængde strøm fra havvindmølleparken, Horns Rev II, svarende til forbruget på Informi GIS' Charlottenlund-kontor.

Målet er at nedsætte energiforbruget
Det overordnede mål for Informi GIS' klima- og miljøindsats i 2012 er at nedsætte virksomhedens energiforbrug. Derfor har Informi GIS bl.a. udskiftet samtlige hårde hvidevarer i køkkenet til mere energieffektive modeller, reduceret antallet af lyskilder og printere, ligesom IT-afdelingen arbejder med virtualisering.

"Med DONG Energy klimapartnerskabet har vi fået en grundig kortlægning af vores el- og varmeforbrug, hvilket er afgørende for, at vi kan prioritere vores indsats. Det har givet et godt udgangspunkt for konkrete besparelser på CO2-kontoen," fortæller klimaansvarlig i Informi GIS, Sofie Hermansen.

Bedre arealkendskab giver markante besparelser
Informi GIS har valgt at arbejde videre med de kortlægningsdata af energiforbruget, man fik fra DONG Energy i IT-programmet ARCHIBUS. Programmet bevirkede, at man kunne knytte forbrugsdata til virksomhedens specifikke kvadratmeter. Det har givet et godt arealkendskab og har ført til, at Informi GIS udskiftede lagerplads i kælderen med lagerplads på de øvrige etager, da virksomheden opdagede, at det kælderareal man rådede over, var nogle dyre kvadratmeter grundet øget behov for opvarmning og ventilation.

"Én ting er, at folk slukker for computeren, når de går fra arbejde og at man udskifter en række glødepærer og halogenspots med LED pærer. Det er godt, og det gør vi også. Men vores største energibesparelse kom som følge af bedre arealkendskab. Ligesom den billigste strøm er den du ikke bruger, er de billigste kvadratmeter også dem du ikke bruger. Her er besparelsen dobbelt - du sparer på husleje, vedligehold, drift og på vand, varme, el og så videre. Det vil sikkert gælde for andre virksomheder end vores, da undersøgelser viser, at de fleste organisationer under-udnytter kontorpladsen med op til 50 %, fordi folk arbejder hjemmefra, er på flekstid, kundebesøg, kursus og så videre," forklarer Sofie.

DONG Energys klimapartnere tæller efterhånden en bred skare af virksomheder.

"Vi er glade for at byde Informi GIS velkommen som klimapartner. Et klimapartnerskab handler, udover besparelser og klima, også om sparring og netværk. Informi GIS har i den forbindelse meget at byde på og vi ser derfor frem til inspirerende netværksmøder med dem og alle de andre klimapartnere fremover," siger Allan Schefte, markedsdirektør i DONG Energy.

Relevant information

http://www.informi.dk


Pressekontakt


Firma

Informi GIS
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund, Danmark

  3996 5900
  21350976

http://www.informi.dk

Modtag nyheder fra Informi GIS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater